Arrangement

Introduktion til DI Forsvar og sikkerhed

Bliv introduceret til DI Forsvar og sikkerhed

Hvem er DI Forsvar og sikkerhed i 2023? Og hvorfor skal du være medlem af Danmarks snart 27-årige brancheforening for forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien ligesom knapt 100 andre forsvarsvirksomheder?

Alt dette og meget mere får du svar på den 22. marts, hvor vi samler nye medlemmer, nye ansatte i eksisterende medlemsvirksomheder og kommende medlemmer i DI Forsvar og sikkerhed (DI FOS).

Arrangementet vil foregå på Gl. Vindinge og vil give dig en introduktion til DI FOS' strategi og virke i ind- og udland. Du vil også møde én af vores vigtigste samarbejdspartnere Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. De vil bl.a. orientere om indkøbsprocesser og inddragelse af industrien i tråd med regeringens nye forsvarsindustrielle strategi.

Derudover vil der være mulighed for at netværke med nye kollegaer i branchen og møde de nye medlemmer i foreningen. 

Deadline for tilmelding er den 14. marts 2023, og der er 50 ledige pladser. Du tilmelder dig via linket til højre.

Dagens program

    • 09.30-10.00 Ankomst

      Kaffe/te og netværk

    • 10.00-10.20 Præsentation af DI Forsvar og sikkerhed

      v. Direktør for DI Forsvar og sikkerhed, Joachim Finkielman

    • 10.20-10.45 Præsentation af deltagere

    • 10.45-11.45 Oplæg ved Forsvaret

      Tema: Fra trussel til kapacitet - forsvarsplanlægning v. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI

    • 11.45-12.30 Forventninger til medlemskab

      v. Henrik Navntoft Sønderskov og Katrine Kramb Nielsen, DI Forsvar og sikkerhed

    • 12.30 Frokost

      Frokost på Gl. Vindinge