I flere yderkommuner passes mere end hvert fjerde barn i et privat alternativ

Danske familier har selvbestemmelse og frit valg på dagpasningsområdet. Det betyder, at forældre har mulighed for at vælge et privat alternativ til de kommunale daginstitutioner, hvis de vurderer, at dette i højere grad imødekommer deres børns behov.

I 2019 valgte forældrene til 33.550 børn at gøre brug af det frie valg og få deres børn passet i enten en privat børnehave, vuggestue eller i en private pasningsordning.¹ Hvis man ser bort fra ø-kommunerne Samsø, Læsø og Fanø, har familierne private alternativer og bruger dem i samtlige kommuner. Med et gennemsnit på 12 pct., er det knap hvert ottende barn, som passes enten hos private daginstitutioner eller gennem private pasningsordninger. Egenbetalingen i de private alternativer er typisk på niveau med de kommunale tilbud, og forældrene modtager også et skattefinansieret tilskud til pasningen.

Politisk aftale vil begrænse det frie valg
En væsentlig andel af forældrene til de børn, der i dag bliver passet i en privat daginstitution kan imidlertid blive ramt af en politisk aftale fra oktober. Her blev et flertal i Folketinget enige om at afvikle privatejde daginstitutioner i deres nuværende form, ligesom de private pasningsordninger bliver begrænset.²

Stor variation i brugen af det frie valg
På tværs af kommunerne er variationen i andelen af forældre, der har valgt et privat alternativ, over 35 procentpoint. Det frie valg er er særligt udbredt i den vestlige del af landet og generelt i yderområderne. Her findes flere af de i alt 13 kommuner, hvor mindst en fjerdedel af børnene i 2019 blev passet i et privat alternativ. Det gælder eksempelvis kommuner på Fyn og øerne som Ærø, Assens og Faaborg-Midtfyn samt jyske kommuner som Aabenraa, Jammerbugt og Thisted. I Morsø Kommune bliver hele 35 pct. af børnene passet hos et privat alternativ til de kommunale dagtilbud.

I en lang række kommuner dækker private dagtilbud altså en stor del af det samlede pasningsbehov. De private alternativer til de kommunale institutioner opstår typisk for at imødekomme forældres efterspørgsel efter en særlig geografi, fleksibilitet eller pædagogisk tilgang, som de enkelte kommuner ikke ønsker eller har mulighed for at tilbyde.

Størrelsen på de kommunale institutioner kan også have indvirkning på forældrenes valg, da der kan findes fordele og ulemper ved både små og større institutioner. I gennemsnit har de private institutioner 41 børn tilknyttet, hvorimod der i gennemsnit er 67 børn tilknyttet de enkelte kommunale og selvejende institutioner.³

Desuden viser danske forskningsresultater, at private dagtilbud ud-mærker sig ved en høj grad af forældreinddragelse i de sociale og praktiske aktiviteter samt højere normeringer end i de kommunale tilbud.^{4 5}

Private alternativer bidrager på den måde til at øge mangfoldighe-den i tilbuddene, så forældrene får bedre mulighed for at træffe et valg, som er det rette for deres børn og familieliv.

Manglende information kan være en hæmsko for det frie valg
Den store spredning i andelen af børn i private alternativer på tværs af kommunerne viser dog også, at der i nogle kommuner er meget få børn i privat pasning. Det gør sig særligt gældende i hovedstads-kommunerne. Årsagerne kan være mange, men fravær af private al-ternativer i de enkelte kommuner eller mangel på information og vejledning om retten til det frie valg fra kommunens side vil have betydning.

I den politiske aftale for udvikling af dagtilbudsområdet tilbage i 2017 blev det ellers aftalt, at informationen til forældrene skulle styrkes.⁶ En DI-analyse fra september 2021 viser imidlertid, at der i hele 7 ud af 10 kommuner er mangelfuld information til forældrene om alternativer til den kommunale pasning og forældrenes rettigheder på området.⁷ Det står samtidig klart, at forældrene i høj grad efterspørger større gennemsigtighed i kvaliteten og tilfredsheden, så det bliver lettere at vælge blandt de forskellige daginstitutioner.⁸

Metode

Tal for antal passede børn er fra Børne- og Undervisningsministeriets endelige svar på spørgsmål 424. Hertil kommer en opgørelse af antal private daginstitutioner, dagplejere samt kommunale og selvejende institutioner, som kan findes hos Danmarks Statistik, tabel BOERN4. Tallene for antal børn i de forskellige pasningsordninger er afrundet til nærmeste 10, hvorfor der kan være mindre afvigelser fra det faktiske antal.

Antal børn i privatinstitutioner er opgjort pr. 3. oktober og opgjort af ministeriet.

Antal børn i dagpleje er opgjort pr. 1. oktober 2019 og medtager både kommunale og private dagplejere. Dog er der i 2019 kun 5 private dagplejere, hvorfor dette skyggetal vurderes at være begrænset.

Antal børn, der passes privat måles ved opgørelser for antallet af børn, hvor der modtages tilskud til privat pasning. Børn, hvis forældre modtager tilskud til pasning af egen børn, er ikke medtaget i denne opgørelse.

Antal børn i daginstitutioner under den kommunale forsyning inkluderer børn i kommunale og selvejende daginstitutioner og er opgjort pr. 1. oktober 2019. Derudover er puljeordninger også medtaget i denne opgørelse og opgjort pr. 3. oktober 2019.

Analysen er omtalt i OPS Indsigt d. 18. november 2021. Læs artiklen her.

Noter

1. Se metodeafsnittet for uddybning af opgørelsen.
2. DI (2021): Vi kan ikke undvære private børnehaver
3. I 2019 var der i alt 553 private og 3362 kommunale/selvejende institutioner inkl. puljeordninger.
4. DI (2021) - Ny rapport slår fast: Høj kvalitet i private daginstitutioner
5. Brogaard & Petersen (2020). Pædagogiske og fysiske rammer i offentlige, selvejende og private børnehaver i Danmark. Forskningsprojektet ”EffektDoku” (RUC).
6. "Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet", Politisk aftale fra 9. juni 2017
7. DI Analyse (2021). 7 ud af 10 kommuner informerer ikke familier om rettigheder ved frit valg af daginstitution.
8. DI (2021) - Ny rapport: Forældre mangler information om kvalitet, når de skal vælge dagtilbud til deres børn