Trods generel tilbagegang øger nogle kommuner samarbejdet

Sammenlignet med 2018 har kommunerne samarbejdet mindre med de private virksomheder, hvis man måler på, hvor meget kommunerne sender i udbud, i 2019¹. Samarbejdet er gået tilbage med 0,4 procentpoint. Dermed er andelen af opgaver, som kommunerne konkurrenceudsætter tilbage på 2014-niveauet. Samlet set er kommunernes konkurrenceudsættelse faldet med 0,6 procentpoint siden det højeste niveau i 2017.

Tilbagegangen dækker dog over modsatrettede bevægelser kommunerne imellem. For mens nogle kommuner går tilbage, har flere kommuner i høj grad øget samarbejdet med de private. I alt har 41 kommuner enten fastholdt eller øget deres andel af udbudte opgaver.

Det fremgår også, at de kommuner, som i højere grad udbyder opgaver ikke er placeret i én landsdel. Derudover er det ikke heller ikke alene borgerlige borgmestre, der i stigende omfang benytter sig af konkurrenceudsættelse.² Om end der er en overvægt af borgmestre fra Venstre og Konservative, der i højere grad har øget deres andel af udbudte opgaver relativt til socialdemokratiske borgmestre.

Der ses en positiv udvikling inden for alle opgaveområder undtagen for området ’sociale opgaver’. De ti kommuner med den højeste andel af udbudte opgaver har alle konkurrenceudsat mere inden for de fem opgaveområder, hvilket fremgår af den positive udvikling hos best practice-målet³.

Udviklingen kan tolkes således, at den positive udvikling hos de bedst placerede kommuner, i stor udstrækning modsvarer den negative udvikling hos de resterende kommuner. Men det gælder ikke på alle områder. Eksempelvis er der fremgang at spore hos samarbejdet mellem kommunerne og de private virksomheder inden for bl.a. byudvikling samt trafik og infrastruktur⁴.

Forskellene på tværs af kommunerne tyder på, at de enkelte kommuner kan lære af hinanden⁵. Og øget konkurrenceudsættelse vil sandsynligvis betyde en udgiftsmæssig besparelse, og frigøre midler til mere borgernær velfærd. Eksempelvis vurderer VIVE, at en gennemsnitskommune vil kunne indhente besparelser på 0,7 mio. kr. ved at øge samarbejdet med private virksomheder på administrationsområdet med 1 pct.-point⁶.

Ved indfrielse af målet om konkurrenceudsættelse tilsvarende best practice-niveauet, vil kommunerne tilsammen kunne indhente et potentiale på yderligere konkurrence om opgaver svarende til 35,9 mia. kr. DI vurderer, at der kan frigøres midler svarende til mellem 3,5 og 5,0 mia. kr⁷.

Analysen er omtalt i Fyns Amts Avis d. 15. februar 2021. Læs artiklen her.

Metode

Kommunernes konkurrenceudsættelse bliver målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), som er fastsat af Social- og Indenrigsministeriet. IKU’en beskriver forholdet mellem konkurrenceudsatte driftsopgaver og den samlede mængde af udbudsegnede opgaver i en kommune. De konkurrenceudsatte opgaver består af de driftsopgaver, der varetages af private leverandører og kommunernes egne vundne bud.

I Sorø Kommune er der for 2019 registreret en konteringsfejl på hovedkonto 4 omhandlende Sundhed, hvilket betyder, at IKU’en ikke er medtaget i denne hovedkonto men i den samlede IKU, jf. Social- og Indenrigsministeriets metode.

Beregning af potentiale
Potentialet er estimeret ved at antage, at kommunerne samlet set konkurrenceudsætter tilsvarende best practice-målet inden for hver af de seks hovedkonti.

Ved at trække de faktiske udbudte opgaver fra best practice opnås herved den yderligere konkurrenceudsættelse, kommunerne tilsammen kunne skabe ved at løfte niveauet.

I den sammenhæng vurderer DI, at kommunerne kan opnå en gevinst på 10-15 pct. af udgifterne ved at konkurrenceudsætte deres driftsopgaver. Denne antagelse bygger på eksisterende studier om økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse, læs mere herom i Dokumentation for potentiale ved konkurrenceudsættelse.

Definition af best practice
DI definerer i denne analyse best practice som gennemsnittet for de ti kommuner, der inden for hver hovedkonto konkurrenceudsætter den største andel af de udbudsegnede opgaver. Best practice for den samlede IKU svarer til, at kommunerne for hver hovedkonto når op på best practice.

Noter

1. DI Analyse (2020). Fald i kommunernes samarbejde med private virksomheder.
2. Hvilket underbygger tidligere undersøgelser af byrådets politiske sammensætning og kommunens samarbejde med private virksomheder. Se eksempelvis Økonomi- og Indenrigsministeriet (2012). Indikator for Konkurrenceudsættelse.  
3. For definition af best practice henvises til analysens metodeafsnit.
4. Hovedkonto 0 indeholder naturbeskyttelse, kirkegårde, redningsbered-skab og faste ejendomme. Det er funktioner som stadion og fritidsanlæg, grønne områder, boliger til flygtninge og miljøtilsyn, der er blandt de største poster. Hovedkonto 2 indeholder opgaver inden for kollektiv trafik, havne og kommunale veje. Det er poster som vintertjeneste, vejvedligeholdelse, busdrift, parkering og driftsbygninger, der er blandt de største poster. Hovedkonto 6 indeholder opgaver inden for administration og lønpuljer.  
5. Magd, H. & Curry, A. (2003). Benchmarking: achieving best value in public sector organizations. Benchmarking: An International Journal 10 No. 3, pp. 261-286.
6. Thau, M. & Houlberg, K. (2020, 40). Økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse på det kommunale administrationsområde. VIVE.
7. Se analysens metodeafsnit for begrundelse herfor.