Virksomheder savner fokus på kvalitet i offentlige udbud

Når offentlige myndigheder sender opgaver i udbud, har de mulighed for at bedømme tilbuddene ud fra forskellige tildelingskriterier, herunder laveste pris, bedste forhold mellem pris og kvalitet eller en vurdering af de samlede omkostninger. Spørger man virksomhederne, fylder indkøbsprisen dog alt for meget i kontrakttildelingen.

I en rundspørge foretaget af DI svarer 4 ud af 5 virksomheder, der leverer til det offentlige, at de oplever at prisen fylder for meget i forhold til kvaliteten. Omvendt svarer 1 pct., at kvaliteten fylder for meget, mens 14 pct. finder den nuværende balance mellem de to passende.

Et for ensidigt fokus på laveste pris kan udgøre en barriere for, at virksomhederne kan byde ind med fx ny teknologi, bedre service eller langtidsholdbare produkter, der på kort sigt har en lidt højere indkøbspris, men på længere sigt giver et højere afkast i form af lavere totalomkostninger og en mere bæredygtig opgaveløsning.¹

I et internationalt perspektiv er der generelt færre af de danske EU-udbud², der udelukkende er baseret på tildelingskriteriet 'laveste pris' end hos størstedelen af EU-landene. 

Sammenholdt med lande som Belgien, Norge, Holland og Frankrig halter Danmark dog stadig bagefter, når det handler om at skele til kvaliteten eller de langsigtede omkostninger forbundet med en løsningen fremfor indkøbsprisen alene.

Selv i udbud, hvor der på overfladen tages hensyn til både pris og kvalitet, opstår der let en risiko for, at prisen reelt bliver altafgørende alligevel. Det sker, hvis spredningen i pointskalaen ikke udnyttes tilstrækkeligt, fx som følge af at ordregiver alene bedømmer kvaliteten på baggrund af skøn over fritekstfelter i tilbuddene. 

Hvis en ordregiver på overfladen vægter kvalitet og pris 50/50 pct., men tildeler alle tilbudsgivere (tilnærmelsesvist) samme antal point for kvalitet, så kan selv små prisforskelle ende med at vægte op mod 100 pct. inden for tildelingskriteriet ’bedste forhold mellem pris og kvalitet’.

En undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vist, at danske offentlige ordregivere i knap 80 pct. af tilfældene anvender ’fritekst’ som metode, når de skal vurdere tilbud inden for tildelingskriteriet ’bedste forhold mellem pris og kvalitet’.³

DI har udviklet en guide til offentlig-privat samarbejde i praksis, der bl.a. indeholder anbefalinger til, hvordan det enkelte udbud tilrettelægges bedst muligt til gavn for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. Læs mere her.

^{1 Læs mere i DI’s udspil ’Offentlige indkøbsmilliarder skal bruges grønt’ (oktober 2023) her.}

^{2 Offentlige indkøb, der overstiger bestemte tærskelværdier for ordrevolumen, skal sendes i offentligt EU-udbud. Læs mere her.} 

^{3 Status for offentlig konkurrence 2021, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (2022) s. 49. Læs mere her.}

Fakta om undersøgelsen

• Undersøgelsen er baseret på en DI-rundspørge, hvor i alt 924 medlemmer fra DI’s virksomhedspanel, der handler med det offentlige, samt medlemmer fra DI’s forskellige udbudspaneler og udvalg for den offentlige sektor (herunder DI Handel, DI Service, DI Rådgiverne, DI Life Science, DI Byggeri og DI er blevet inviteret til at besvare spørgeskemaet. I alt 91 respondenter har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 10 pct. Spørgeundersøgelsen er besvaret i perioden 30. maj til 21. juni 
  
  
• Analysen er udelukkende baseret på svar fra de 77 ud af i alt 91 respondenter, der har angivet, at deres virksomhed har salg til det offentlige.
  
  
• Undersøgelsen er dermed ikke stikprøvebaseret og derfor ikke repræsentativ for det samlede marked af leverandører til det offentlige.