Hver fjerde kommunes indkøbspolitik mangler fokus på bæredygtighed

Med en årlig værdi på et trecifret milliardbeløb er de kommunale indkøb et centralt politisk værktøj til at understøtte den grønne omstilling ved at stille krav om miljø- og klimavenlighed for de produkter og ydelser, der købes ind.¹ Men en opgørelse af indkøbspolitikkerne viser, at 22 kommuner ikke har fokus på bæredygtighed.²

Gennemgangen viser bl.a. en linje gennem det midt- og sydjyske, hvor kommuner ikke har indskrevet et eksplicit fokus på bæredygtighed i deres indkøbspolitikker. Baggrunden for dette er imidlertid ikke alene, at kommunerne har en indkøbspolitik af ældre dato.

I 2015 blev FN’s verdensmål offentliggjort. Kommuner, som har  vedtaget en indkøbspolitik efter 2015 har i højere grad fokus på bæredygtighed. Det er dog langt fra alle kommuner, som har vedtaget en indkøbspolitik i 2015 eller derefter, som har et fokus på bæredygtighed. Hele 14 kommuner med en indkøbspolitik vedtaget efter 2015 har ikke fokus på bæredygtighed. Det svarer til ca. 20 pct. af de kommuner med en indkøbspolitik, der er vedtaget efter 2015.

Indkøbspolitikkerne kategoriseres som bæredygtige, hvis minimum to centrale begreber bliver nævnt.³ Heriblandt henviser kommunerne typisk til miljø- og bæredygtighedsbegreberne, hvorimod henvisninger til FN’s Verdensmål samt grønne indkøb i mindre grad optræder i indkøbspolitikkerne.

Det er generelt kendetegnende, at kommunerne i Hovedstadsområdet har mest fokus på bæredygtighed i deres indkøbspolitikker. Her har 22 ud af i alt 29 kommuner en tilgængelig indkøbspolitik, hvor der er fokus på bæredygtighed. Omvendt er det kun tilfældet for lidt over halvdelen af de sjællandske og sydjyske kommuner.

POGI er et partnerskab blandt kommuner, regioner og andre offentlige organisationer, der har til formål at fremme bæredygtighed gennem offentlige indkøb. Medlemmerne af partnerskabet udvikler fælles bæredygtige mål, der danner grundlag for medlemmernes selvstændige indkøbspolitikker.⁴

Det kan aflæses i kommunernes indkøbspolitikker, da langt størstedelen af POGI-medlemmerne har fokus på bæredygtighed i deres indkøbspolitikker.

Metode

Folketingets 2030-panel præsenterede i starten af september 2020 rapporten ”Vores mål”, der er panelets præsentation af mulige målepunkter i forbindelse med Danmarks efterlevelse af FN’s Verdensmål. Inden for Verdensmål 12.7. ”Promovér bæredygtighed i offentlige indkøb” er et af de mulige målepunkter ”Andel kommuner, der har en indkøbspolitik, der eksplicit forholder sig til bæredygtighed”.⁵

Definition af indkøbspolitikker
Kommunerne har forskellige dokumenter, som beskriver deres grundlag for indkøb af både varer og tjenesteydelser. For at sikre så høj repræsentativitet som muligt, har vi i denne analyse medtaget følgende dokumenter som grundlag til kategorisering af kommunernes fokus på bæredygtighed gennem indkøb:⁶

• Indkøbspolitik
• Indkøbs- og udbudsstrategi
• Udbuds- og indkøbsstrategi
• Udbuds- og indkøbspolitik
• Politik for udbud, indkøb og konkurrenceudsættelse

Definition af bæredygtighed
Bæredygtighed blev første gang introduceret som begreb i Brudtland-rapporten.⁷ Bæredygtighed blev dengang introduceret som et begreb, der tog udgangspunkt i både sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter.

Senere har begrebet udviklet sig til at rumme social inklusion og klimaudfordringer, samtidig med, at generel økonomisk udvikling (velstand) i samfundet anerkendes som forudsætning for bæredygtig udvikling. Bæredygtighedsbegrebet er således blevet mere bredt favnende.⁸ I denne analyse forholder vi os imidlertid alene til de klima- og miljømæssige aspekter af bæredygtighedsbegrebet.

Kategorisering af indkøbspolitikkerne - sådan har vi gjort
For at sikre, at kommunernes indkøbspolitik bliver kodet efter den udbredte definition, som udgør begrebet bæredygtighed i dag⁹, er kategoriseringen af kommunernes indkøbspolitikker foretaget med det udgangspunkt, at indkøbspolitikkerne kan siges at forholde sig eksplicit til bæredygtighed, såfremt to eller flere af følgende ord optræder i indkøbspolitikken:

• Bæredygtighed
• Klima
• Miljø
• FN’s verdensmål
• Grønne (offentlige) indkøb

Kodningen er foretaget kvalitativt af DI. Datagrundlaget er kommunernes nyeste offentliggjorte indkøbspolitik, der er vedtaget og kan findes på kommunernes hjemmesider.¹⁰

Analysens begrænsninger 
Analysens metodiske valg resulterer naturligt nok i fravalg. Det kan f.eks. ikke udelukkes, at nogle kommuner i praksis formår at sætte fokus på bæredygtighedshensyn uden eksplicit at benævne politikken med to af de præcise ovennævnte ord. Derudover har analysen ikke fokus på, hvorvidt kommunerne opfylder målene i deres indkøbspolitikker, eller om politikken har haft direkte betydning for kommunernes indkøb.

Analysen beskæftiger sig heller ikke med, om virksomhederne har samme oplevelse af prioritering af bæredygtighed i de enkelte kommuners indkøb.¹¹

Ældre vs. nyere indkøbspolitikker 
Nogle kommuner har en ældre indkøbspolitik fra eksempelvis 2013, mens kommuner har en nyere fra så sent som 2021. Naturligt nok kan indkøbspolitikkerne fra 2013 ikke forholde sig til FN’s Verdensmål, da Verdensmålene først blev vedtaget i 2015. Selv for nyere indkøbspolititikker fra 2015 eller senere findes dog et betydeligt mindretal på 14 kommuner, hvor indkøbspolitikken mangler fokus på bæredygtighed.

Ved at downloade den samlede analyse via boksen til højre findes en oversigt over årstal for vedtagelse samt vores kategorisering af den enkelte kommunes indkøbspolitik.

Analysen er omtalt i Stat & Kommune Indkøb oktober/november-udgave 2021. Læs artiklen her (s. 29). 

Noter

1. KL (2020). Indkøb med mening: Fælleskommunal indkøbsstrategi 2020-2024.
2. Se analysens metodeafsnit for præcisering af ”indkøbspolitikker” og bæredygtighedsbegrebet.
3. For en uddybning heraf, se analysens metodeafsnit.
4. POGI – Et partnerskab der forpligter.
5. Danmarks Statistik & 2030-Panelet (2020, 245). Gør Verdensmål til Vores Mål.
6. Det er dog langt overvejende flertallet af kommunerne, der har en indkøbspolitik.
7. Brudtland Kommissionen (1987). Report of the World Commission on Environment and Development: Our Common Future.
8. DI (2019, 3). Ni ud af ti danske virksomheder gør bæredygtig forretning - Bæredygtighed gennem forretningsdrift og eksport af bæredygtige løsninger.
9. Hildebrandt, S. (2018, 14). Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!. Mandag Morgen
10. Dette betyder, at har kommunerne en revideret indkøbspolitik, er der taget udgangspunkt i denne.
11. Se i stedet DI (2019). Virksomheder: Bæredygtighed skal være en prioritet i offentlige indkøb.