Øget offentlig-privat samarbejde om vej og park kan frigive op mod 500 mio. kr. i kommunerne

I gennemsnit var det blot 45,1 procent af de udbudsegnede opgaver på vej- og parkområdet, der blev løst i samarbejde med private leverandører i 2020. Erfaringerne fra de ti kommuner, der er længst fremme på området, viser dog, at dét niveau kan løftes til 76 pct.¹

Villigheden til at lade private virksomheder byde ind på at løse vej-og parkopgaverne varierer kraftigt fra kommune til kommune, men ligger gennemsnitligt væsentligt under potentialet på 76 pct. En spredning på hele 75,1 procentpoint i kommunernes konkurrenceudsættelse vidner om, at mange kommuner ikke udnytter det fulde potentiale ved offentlig-privat samarbejde på dette område.

Potentielle gevinster på op mod 500 mio. kr.

Konkurrenceudsættelse af kommunale driftsopgaver indebærer, at private virksomheder får muligheden for at udfordre de nuværende løsninger på både kvalitet og pris. På baggrund af en række studier, rapporter og konkrete eksempler² vurderer DI, at et øget samarbejde mellem kommunerne og de private virksomheder på vej- og parkområdet rummer potentiale for kvalitative og økonomiske gevinster svarende til 10-15 pct. af driftsudgifterne. Foruden stordriftsfordele på vej- og parkområdet vil private virksomheder eksempelvis  kunne bidrage med ekspertise, ny teknologi og specialisering indenfor de pågældende opgaver.

For at indfri potentialet på 76 pct. har kommunerne altså mulighed for at samarbejde med private om yderligere opgaver for i alt 3,3 mia. kr. DI vurderer, at kommunerne i så fald ville kunne høste gevinster for op mod 500 mio. kr.

Inspiration at hente

I enkelte kommuner kan vejen til de 76 pct. synes lang, men der kan ofte være inspiration at hente hos nabokommunen. F.eks. har kommunerne Aabenraa, Frederikshavn og Egedal alle formået at løfte graden af samarbejde med virksomhederne med mere end 10 procentpoint fra 2018 til 2020.

Uanset hvilken type kommune, man kigger på, kan man i de fleste tilfælde finde eksempler på sammenlignelige kommuner, der (i hvert fald tilnærmelsesvist) har opnået 76 pct. offentlig-privat samarbejde på vej- og parkområde. Den enkelte kommune vil derfor kunne hente inspiration til, hvordan inddragelsen af private leverandører kan styrkes, hos sammenlignelige kommuner. Særligt blandt hovedstadskommunerne ses en stor spredning i samarbejdet med private virksomheder på området til trods for, at kommunerne på flere punkter har sammenlignelige vilkår, bl.a. mht. økonomisk aktivitet.³

Ligeledes er inspirationen ikke nødvendigvis langt fra egen kommunegrænse. Der er nemlig ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem den enkelte kommunes beliggenhed og niveauet af offentlig-privat samarbejde. Det fremgår således, at der er op til flere landsdele hvori der kan findes en bred variation i det målte samarbejde.

Således kan nordjyske kommuner eksempelvis finde inspiration til et udvidet offentlig-privat samarbejde hos Jammerbugt eller Frederikshavn, imens nordsjællandske kommuner f.eks. kan se mod  Gribskov og Frederikssund.

Samlet oversigt

Her kan du finde en samlet oversigt over potentialet for øget offentlig-privat samarbejde om vej- og parkopgaver i de enkelte kommuner. 

Metode 

Vej- og parkområdet
Analysen er baseret på DI Byggeris opgørelse af, hvilke driftsopgaver, der hører under vej- og parkområdet. Der er tale om udvalgte funktioner inden for hovedkonto 0 og 2, som omhandler hhv. byudvikling, trafik og infrastruktur. For et indblik i hvilke konti og underkonti, der præcist omfattes af analysen, henvises der til DI Byggeris tekniske notat.

Best Practice for vej- og parkområdet
Dansk Industri definerer generelt Best Practice som gennemsnittet af de 10 kommuner, der inden for hver hovedkonto har den højeste andel af offentlig-privat samarbejde.⁴ Da opgaverne inden for vej- og parkområdet fordeler sig på tværs af hovedkonto 0 og 2, er Best Practice i denne analyse defineret som gennemsnittet af de 10 kommuner, der har den højeste andel af offentlig-privat samarbejde på tværs af de konti, der indgår i ovennævnte definition på vej- og parkområdet.

Privat Leverandør Indikator
Omfanget af kommunernes samarbejde med private virksomheder opgøres i denne analyse ved Privat Leverandør Indikatoren (PLI), som er defineret af Indenrigs- og Boligministeriet. Indikatoren beskriver andelen af kommunale opgaver udbudt og løst af private leverandører i forhold til den samlede mængde udbudsegnede opgaver. I den konkrete analyse er Privat Leverandør Indikatoren beregnet på med fokus på ovenstående definition af vej- og parkområdet. Det skal bemærkes, at kommunens egne vundne bud ikke indgår i indikatoren, da disse ikke opgøres på funktionsniveau. Ved denne opgørelsesmetode er det derfor ikke muligt at tage højde for, at enkelte kommuner kan have udbudt opgaver på vej- og parkområdet, som de selv har vundet via kontrolbud. I disse tilfælde vil kommunerne have en højere grad af konkurrenceudsættelse på området, end hvad der fremgår af analysen.

Besparelse på 10-15 pct. af driftsudgifterne
DI vurderer på baggrund af flere forskningsartikler og rapporter fra bl.a. Qvartz, EffektDoku og Udbudsportalen, at kommunerne kan opnå en bruttogevinst på 10-15 pct. af udgifterne ved at konkurrenceudsætte driftsopgaver, der ikke tidligere har været konkurrenceudsat.⁵

Analysen er omtalt i DK Indkøb d. 1. februar 2022, på Kommunefokus d. 4. februar 2022, i Lictationen d. 4. februar 2022 samt i et indslag på TV2 Lorry d. 22. februar 2022.

Noter

1. Se metodeafsnittet for definitionen på best practice.
2. Se analysens metodeafsnit.
3. Danmarks Statistik (2018). Dokumentation af Kommunegrupper.
4. DI (2021). Metode i DI’s potentialeberegninger.
5. DI (2021). Dokumentation for potentiale ved konkurrenceudsættelse.