Ekstra offentligt sygefravær svarer til tab af flere end 9.000 fuldtidsansatte
Sygefraværet i den offentlige sektor ligger generelt højere end i den private, og det gælder også for sammenlignelige jobfunktioner. Hvis det offentlige sygefravær nedbringes til samme niveau som i det private, ville det frigive flere end 9.000 sæt hænder, som kunne levere ekstra service til borgerne.
På tværs af sammenlignelige jobfunktioner har offentligt ansatte væsentligt flere sygedage end privatansatte. Mens en rengøringsmedarbejder i det private i gennemsnit har 9 sygedage om året, har en rengøringsmedarbejder i det offentlige hele 16 sygedage om året.
De store forskelle på antallet af fraværsdage i det offentlige og i det private indenfor samme jobfunktioner understreger, at der er et væsentligt uudnyttet potentiale for at få reduceret sygefraværet i det offentlige. Et lavere sygefravær øger det effektive arbejdsudbud og frigiver dermed hænder til at levere bedre service til borgerne eller reducerer udgifterne til vikarer.
Det gælder eksempelvis på de borgernære velfærdsområder som sundhed, ældrepleje (omsorgsarbejde) og på børneområdet (undervisning og pædagogisk arbejde), som er ramt af rekrutteringsudfordringer. Hvis den offentlige sektor nedbragte sygefraværet på disse tre områder til niveauet i den private sektor, ville det frigive cirka 7.000 årsværk. Inkluderer man øvrige jobfunktioner som fx rengøring og tilberedning af mad, svarer det samlede merfravær til mere end 9.000 årsværk.
På tværs af kommuner kan der desuden ses store forskelle i antallet af fraværsdage per fuldtidsansatte – også inden for en specifik jobfunktion som fx rengøringsmedarbejder. Det tyder dermed på, at kommunerne også har potentiale for at lære af hinandens erfaringer mht. at nedbringe sygefraværet.
Metode
Oplysninger om sygefravær er i denne analyse trukket fra Danmarks Statistik (FRA020). FRA020-statistikken tillader opdeling af fraværsstatistik på bl.a. kommuner og regioner samt virksomheder og organisationer. Data fra kommunerne indsamles fra kommunerne og regionernes Løndatakontor (KRL). Data fra virksomheder og organisationer stammer fra indberetninger fra virksomheder og organisationer med mere end 10 fuldtidsansatte.
I analysen inkluderes stillingsbetegnelser med over 1.000 ansætte i hhv. den offentlige og den private sektor.
Tallene vil generelt forbundet med større usikkerhed, når man betragter de underliggende grupperinger. I den forbindelse bør det dog bemærkes, at der ikke findes tegn på systematisk underrapportering af sygefravær i den private sektor1, og at tidligere undersøgelser på baggrund af samme datagrundlag og arbejdsfunktioner også har vist, at sygefraværet i det offentlige er højere end i den private sektor.2
I analysen ses der udelukkende på fravær grundet egen sygdom. For at tage højde for forskel i kønsfordelingen i den offentlige og private sektor, standardiseres kønsfordelingen således, at der beregningsteknisk er samme fordeling af kvinder og mænd i den private sektor som i den offentlige. Personer i fleks- eller skånejob og kronisk syge (§ 56) indgår ikke i fraværsstatistikken. Det offentlige merfravær i analysen er derfor ikke et resultat af, at kommunerne i højere grad ansætter flere folk på andre vilkår, f.eks. fleksjob.
Til beregning af tabte årsværk, forudsættes det at det gennemsnitlige antal arbejdsdage for fuldtidsbeskæftigede ekskl. ferie er 222 dage.
Bilag
Bilag 1
Stillingsbetegnelser |
Offentligt merfravær pr. fuldtidsårsværk (dage) |
Offentligt merfravær i fuldtidsårsværk (årsværk) |
Ledelse inden for administration og erhvervsorienterede funktioner |
0,3 |
3,8 |
Ledelse af hovedaktiviteten inden for produktions- og servicevirksomhed |
3,8 |
134,1 |
Arbejde inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed |
2,0 |
44,8 |
Arbejde inden for sundhedsområdet |
4,6 |
1879,2 |
Undervisning og pædagogisk arbejde |
3,5 |
2070,6 |
Arbejde inden for økonomi, administration og salg |
0,4 |
5,4 |
Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur |
4,0 |
595,9 |
Teknikerarbejde inden for videnskab, ingeniørvirksomhed og skibs- og luftfart |
1,8 |
26,5 |
Teknikerarbejde og assisterende arbejde inden for sundhedsområdet |
3,4 |
209,8 |
Arbejde inden for forretningsservice, økonomi, administration og salg |
4,4 |
457,4 |
Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur |
3,3 |
25,4 |
Servicearbejde |
4,0 |
137,1 |
Omsorgsarbejde |
4,8 |
3031,8 |
Håndværkspræget arbejde inden for byggeri, undtagen elektrikerarbejde |
1,3 |
11,7 |
Rengøringsarbejde |
6,9 |
437,5 |
Manuelt arbejde inden for råstofudvinding, bygge- og anlægssektoren, produktion og transport |
3,1 |
87,8 |
Manuelt arbejde med tilberedning af mad |
7,6 |
237,3 |
Almindeligt kontor- og sekretærarbejde |
2,96 |
271,8 |
Total |
|
9667,9 |
Anm: .: Fraværsdage for private er vægtet baseret på køn, så antallet af fraværsdage er opgjort på samme kønsfordeling som i det offentlige.
Kilde: Danmarks Statistik (FRA020) og DI-beregninger
Noter
- Beskæftigelsesministeriet (2018, 39), Økonomisk analyse: Sygefravær i den offentlige sektor
- Beskæftigelsesministeriet (2018, 12). Økonomisk analyse: Sygefravær i den offentlige sektor