Ekstra offentligt sygefravær svarer til tab af flere end 9.000 fuldtidsansatte

På tværs af sammenlignelige jobfunktioner har offentligt ansatte væsentligt flere sygedage end privatansatte. Mens en rengøringsmedarbejder i det private i gennemsnit har 9 sygedage om året, har en rengøringsmedarbejder i det offentlige hele 16 sygedage om året.

De store forskelle på antallet af fraværsdage i det offentlige og i det private indenfor samme jobfunktioner understreger, at der er et væsentligt uudnyttet potentiale for at få reduceret sygefraværet i det offentlige. Et lavere sygefravær øger det effektive arbejdsudbud og frigiver dermed hænder til at levere bedre service til borgerne eller reducerer udgifterne til vikarer.

Det gælder eksempelvis på de borgernære velfærdsområder som sundhed, ældrepleje (omsorgsarbejde) og på børneområdet (undervisning og pædagogisk arbejde), som er ramt af rekrutteringsudfordringer. Hvis den offentlige sektor nedbragte sygefraværet på disse tre områder til niveauet i den private sektor, ville det frigive cirka 7.000 årsværk. Inkluderer man øvrige jobfunktioner som fx rengøring og tilberedning af mad, svarer det samlede merfravær til mere end 9.000 årsværk.

På tværs af kommuner kan der desuden ses store forskelle i antallet af fraværsdage per fuldtidsansatte – også inden for en specifik jobfunktion som fx rengøringsmedarbejder. Det tyder dermed på, at kommunerne også har potentiale for at lære af hinandens erfaringer mht. at nedbringe sygefraværet.

Metode

Oplysninger om sygefravær er i denne analyse trukket fra Danmarks Statistik (FRA020). FRA020-statistikken tillader opdeling af fraværsstatistik på bl.a. kommuner  og regioner samt virksomheder og organisationer. Data fra kommunerne indsamles fra kommunerne og regionernes Løndatakontor (KRL). Data fra virksomheder og organisationer  stammer fra indberetninger fra virksomheder og organisationer med mere end 10 fuldtidsansatte.

I analysen inkluderes stillingsbetegnelser med over 1.000 ansætte i hhv. den offentlige og den private sektor.

Tallene vil generelt forbundet med større usikkerhed, når man betragter de underliggende grupperinger. I den forbindelse bør det dog bemærkes, at der ikke findes tegn på systematisk underrapportering af sygefravær i den private sektor¹, og at tidligere undersøgelser på baggrund af samme datagrundlag og arbejdsfunktioner også har vist, at sygefraværet i det offentlige er højere end i den private sektor.²

I analysen ses der udelukkende på fravær grundet egen sygdom. For at tage højde for forskel i kønsfordelingen i den offentlige og private sektor, standardiseres kønsfordelingen således, at der beregningsteknisk er samme fordeling af kvinder og mænd i den private sektor som i den offentlige. Personer i fleks- eller skånejob og kronisk syge (§ 56) indgår ikke i fraværsstatistikken. Det offentlige merfravær i analysen er derfor ikke et resultat af, at kommunerne i højere grad ansætter flere folk på andre vilkår, f.eks. fleksjob.

Til beregning af tabte årsværk, forudsættes det at det gennemsnitlige antal arbejdsdage for fuldtidsbeskæftigede ekskl. ferie er 222 dage.

Bilag

Bilag 1

Anm: .: Fraværsdage for private er vægtet baseret på køn, så antallet af fraværsdage er opgjort på samme kønsfordeling som i det offentlige.
Kilde: Danmarks Statistik (FRA020) og DI-beregninger

Noter

1. Beskæftigelsesministeriet (2018, 39), Økonomisk analyse: Sygefravær i den offentlige sektor
2. Beskæftigelsesministeriet (2018, 12). Økonomisk analyse: Sygefravær i den offentlige sektor