OPS Analyser

Privatansatte i velfærdsfag leverer flere arbejdstimer end deres offentlige kolleger

Medarbejderne i den borgernære velfærd leverer typisk flere arbejdstimer, hvis de arbejder i den private sektor, end hvis de er ansat i det offentlige. Hvis de offentligt ansatte matchede de privatansatte ift. præsterede timer, ville det frigive ressourcer svarende til ca. 29.800 ekstra årsværk.

På tværs af velfærdsområder som hospitaler, plejehjem og dagtilbud, leveres der flere arbejdstimer pr. medarbejder i den private sektor end i den offentlige. På landets private plejehjem rækker et sæt hænder fx 130 timer længere om året end på de kommunale. Det svarer til ca. en ekstra måneds arbejdsindsats.

Det højere antal præsterede timer i private velfærdsvirksomheder inden for de pågældende brancher svarer til 29.800 fuldtidsårsværk. Alene inden for hospitaler svarer de ekstra præsterede private arbejdstimer til mere end 10.000 sæt hænder.

De store potentialer skal ses i lyset af, at langt størstedelen af medarbejderne på de større velfærdsområder er ansat i den offentlige sektor.

Forskellene i præsterede timer kan bl.a. skyldes, at et en høj andel af medarbejderne i den offentlige sektor er ansat på deltid.1 En anden forklaring kan findes i et højere sygefravær blandt de offentligt ansatte. Offentligt ansatte på omsorgsområdet har i gennemsnit 2,5 ekstra fraværsdag som følge af egen sygdom end de privatansatte.2

Metode 

Data for præsterede timer er hentet fra Danmarks Statistiks tabel ATR116, der indeholder oplysninger om arbejdstidsregnskab efterbranche, sektor og køn. I analysen opgøres præsterede timer for mænd og kvinder i hhv. privat og offentlig beskæftigelse som lønmodtagere inden for udvalgte brancher, der kan henføres til velfærdsområdet (sundhed, ældrepleje, dagtilbud mv.). For at tage højde for forskel i kønsfordelingen i den offentlige og private sektor, standardiseres kønsfordelingen således, at der beregningsteknisk er samme fordeling af kvinder og mænd i den private sektor som i den offentlige.
Til beregning af tabte årsværk, forudsættes det, at det gennemsnitlige antal arbejdsdage for fuldtidsbeskæftigede ekskl. ferie er 222 dage.

Analysen er omtalt i Berlingske d. 29. juni 2023. Læs artiklen her.

Noter 

DI (2023). Gør som svenskerne: Få flere SOSU'er på fuldtid.

2 DI Analyse (2022). Kommunalt sygefravær på velfærdsområdet svarer til tab af mere end 1.300 fuldtidsansatte - DI (danskindustri.dk)

 

Relateret indhold