Foto: Værdibyg

31.01.24 DI Byggeri Nyheder

Deltag i workshop-forløb om ressourcekortlægning

Værdibyg søger praktikere fra hele byggeriets værdikæde, som vil deltage i udarbejdelsen af en ny vejledning, om den gode proces for ressourcekortlægning.

Værdibyg indleder nu arbejdet med en ny vejledning, som skal klæde byggeriets aktører på til at udarbejde og anvende en ressourcekortlægning. Det skal bladnt andet bidrage til at understøtte mere genbrug og genanvendelse af byggematerialer og forberede byggeriets aktører på kommende lovgivning.

Derfor søger Værdibyg relevante aktører fra alle led i materialets rejse fra nedtagning til genanvendelse til et workshop-forløb, som skal forme vejledningen.

 - Formålet med den kommende vejledning er ikke bare at klæde branchen på til at overholde lovgivningen. Det handler i endnu højere grad om at få rustet både dem, der skal udarbejde den gode ressourcekortlægning, og dem, der skal anvende den, til opgaven, fordi det er en værdiskabende og nødvendig aktivitet i den grønne omstilling af byggeriet, udtaler Niels Trap, medejer af TRE – rådgivende ingeniører, som sammen med projektchef Nina Koch-Ørvad fra Værdibyg står for udarbejdelse af vejledningen.


Vil du være med?

Vil du bidrage med din faglighed og praktiske erfaring og deltage i 3-4 workshops om emnet? Så tilmeld dig workshopforløbet nu!

Som deltager får du:

  • Mulighed for at påvirke Værdibygs kommende anbefalinger på området
  • Indsigt i gode eksempler på håndtering af risiko
  • Erfaringsudveksling og netværk

For at sikre os den bredest mulige repræsentation på tværs af værdikæden, tillader vi os at udvælge deltagere ved meget stor tilmelding.

Alle workshops afholdes hos Grundejernes Investeringsfond, Ny Kongensgade 15, 1472 København. Det er også muligt at deltage online via Teams. 

Datoer for afholdelse af workshops:

  • Mandag d. 11. marts kl. 9-12
  • Torsdag d. 4. april kl. 9-12
  • Tirsdag d. 14. maj kl. 9-12
  • Tirsdag d. 11. juni kl. 9-12

Du skal som minimum kunne deltage i 2 af de 4 planlagte workshops.

Tilmeld dig her


Ny lovgivning på vej: Derfor bliver ressourcekortlægning vigtigt

Det forventes, at et lovforslag, som stiller krav om selektiv nedrivning ved nedrivning af bygninger på 250 m2 eller derover, bliver vedtaget og træder i kraft den 1. juli 2024.

Dvs. at materialer fremover skal adskilles og sorteres under nænsom nedtagning, med henblik på at opnå maksimal udnyttelse og recirkulering af materialerne. Dermed bliver det centralt med en god proces for ressourcekortlægning.

Relateret indhold