Nyt bygningsdirektiv skal hjælpe os i mål med klimaambitioner
Bygninger står for 40 procent af det samlede energiforbrug og ca. 35 procent af de samlede drivhusgasudledninger i Europa. Derfor er det afgørende at gøre danske og europæiske bygninger mere energieffektive.
For at skabe ensartede rammer for energiforbruget i vores bygninger lancerede EU-Kommissionen i december 2021 sit forslag til en opdatering af bygningsdirektivet.
Direktivet har dannet grundlag for en langstrakt debat, hvor alle parter – både EU's medlemslande og Europaparlamentet – har måttet søge kompromiser for at nå til en aftale. Den 12. april blev der endeligt sat punktum, da EU's medlemslande godkendte det endelige kompromis.
Fra DI's side er vi meget tilfredse med, at der endelig er opnået en aftale, der viser en fælles retning for udviklingen af den europæiske bygningsmasse.
Hvad betyder det konkret?
Bygningsdirektivet fastlægger grundlæggende rammer for energiforbrug til opvarmning, køling og ventilation i bygninger. Derudover indeholder direktivet en række tilføjelser vedrørende installation af solceller, etablering af ladestandere og meget mere.
Det overordnede mål for direktivet er, at ingen bygninger i 2050 må udlede drivhusgasser, og at alle bygninger skal bruge mindst muligt energi. Vejen dertil går blandt andet gennem krav om lavere energiforbrug i bygninger, gradvise forbedringer af bygningernes energimærker, øget anvendelse af solceller og en transformation til mere intelligente boliger, der kan samspille med energisystemet.
Senest om to år skal de nye bygningskrav være implementeret i Danmark, og allerede fra 1. januar 2027 skal medlemslandene støtte installation af solcelleanlæg på alle nye offentlige bygninger samt nye erhvervsbygninger på mere end 250 m2. Frem til 2030 skal der også være planlagt solcelleanlæg på alle nye beboelsesejendomme.
Ud over installation af solceller indeholder aftalen også rammer for, hvordan medlemsstaterne skal sikre renovering af bygningsmassen for at optimere energiforbruget. Medlemslandene skal sikre, at energiforbruget i beboelsesbygninger reduceres med 16 procent inden 2030 og med 20-22 procent inden 2035. 55 procent af energibesparelserne skal opnås gennem renovering af de bygninger, der klarer sig dårligst.
De store krav til renovering, installation af solceller og forbedring af bygningsmassens energimærker vil også medføre ændringer i bygningsreglementet. Overordnet kan vi allerede nu sige, at der kommer ændringer til energikravene for bygninger, både hvad angår nye bygninger men også bygninger der gennemgår store renoveringer.
Når det gælder minimumsstandarder for energimæssig ydeevne (MEPS) i erhvervsbygninger, skal de ligge over de 16 procent, der har den dårligste ydeevne inden 2030 og over 26 procent inden 2033.
Der er således en række nye krav, der skal hjælpe Danmark og EU med at nå vores klimamål.