Arrangement

Klimateknologi: Meet up for offentlige organisationer og virksomheder

Tag med DI Digital, DigitalLead og KL til det kommende event om Klimateknologi, hvor vi samler virksomheder og kommuner med fokus på klimavenlige løsninger.

Arbejder din virksomhed med klimateknologier? Bruger din kommune eller organisation klimateknologi? Så bør du deltage i det meet up som DigitalLead og DI Digital er gået sammen med KL, KOMBIT om, hvor vi samler virksomheder og kommuner m.fl. med fokus på klimavenlige løsninger.

Formålet med eventet er, at skabe et rum, der fordrer netværksdannelse og dialog mellem kommuner og virksomheder.

Eventet vil indeholde en række spændende præsentationer, paneldebatter og workshops, der alle er designet til at give dig en dybere forståelse af klimateknologiens potentiale og hvordan vi kan bruge den til at bekæmpe klimaforandringer.

Program og målgruppe

Arrangementet er gratis, og hele formålet er at skabe et rum, hvor marked og kommune mødes i et effektivt format, hvor behov og løsninger forbindes. Programmet for dagen vil bestå af bl.a. pitches fra virksomhederne, dialogsessions med fokus på forskellige klimateknologier samt faciliteret speeddating og paneldebat.

  • Velkommen
  • Sidste nyt fra KL’s arbejde med klimateknologi i kommunerne v. KL
  • Klimateknologi set med en kommunes øjne v. Københavns Kommune
  • Teknologi som katalysator for bæredygtighed i bygningsanvendelse. Et innovationsprojekt støttet af DigitalLead v. Alexandra Instituttet & Upcycling Forum
  • Korte pitches fra 5 virksomheder med konkrete bud på løsninger (CopenCloudNeogrid TechnologiesTypoconsult m.fl)
  • Info om fundingmuligheder til klimateknologiske projekter v. DigitalLead og Green Power Denmark
  • Faciliteret speeddating ml. kommuner og virksomheder

Målgruppen for arrangementet er kommuner, offentlige organisationer og leverandører, der ønsker at blive klædt bedre på til at anvende og sælge klimateknologi.

  • Virksomheder, der leverer – eller ønsker at levere - klimateknologi til kommunerne og andre offentlige myndigheder.
  • Udbudskonsulenter eller udbudschefer i kommuner og i andre offentlige myndigheder, der arbejder med udbud af digitale løsninger.
  • Kommunale chefer og medarbejdere inden for digitalisering, teknik- og miljø, klima mv.

Vi ser frem til at byde kommuner og virksomheder velkommen til en dag i klimaet og teknologiens tegn.  

Tilmeld dig i dag og bliv en del af løsningen på vores klimateknologiske udfordringer. Vi glæder os til at se dig!

Klik HER for at komme til tilmeldingssiden.