Arrangement

Få hjælp til at styrke din forretning gennem fokus på dataansvarlighed

Arbejder jeres virksomhed sikkert og etisk med jeres data? Hør om hvordan din virksomhed kan blive styrket af at arbejde dataansvarligt.

Der er fokus på datalæk, hackerangreb, bøder i både virksomheder og medier. Men der er også direkte gevinster at hente for de virksomheder, der tager ansvarlig håndtering af data alvorligt.

På dette gratis arrangement får I indspark til, hvordan I kan blive bedre til at beskytte forretning og data, og hvordan I kan udvikle produkter og tjenester samt markedsføre jeres virksomhed med afsæt i dataansvarlighed. I får en solid indføring i en række værktøjer, der hjælper jeres virksomhed i gang med bedre informationssikkerhed, beskyttelse af personoplysninger og brug af data på en etisk måde. Hør også om, hvorfor dataansvarlighed kan styrke din virksomhed og ligefrem give meromsætning og bedre muligheder for, at I bliver valgt som leverandør.

Målgruppen er primært små og mellemstore virksomheder, der ønsker inspiration til at tænke datasikkerhed, persondatabeskyttelse og dataetik ind i forretningen.

Dansk Industri og Rådet for Digital Sikkerhed inviterer sammen med IT-Branchen, D-mærket, Industriens Fond og Erhvervsstyrelsen til en formiddag eller eftermiddag med fokus på  anbefalinger, værktøjer og virksomhedscases, der i sidste ende kan styrke din virksomheds konkurrenceevne.

NB: Bemærk venligst, nu kun mulighed for online deltagelse d. 29. mar. kl. 08:30 - 11:00 i København.

Arrangementet holdes i følgende byer, klik og se adressen

    • Nature Energy Park Odense Stadion - Højstrupvej 7B 5200 Odense V

    • Johanneberg Hjaletvej 51 - 4760 Vordingborg

    • Musikhuset Esbjerg - Havnegade 18 6700 Esbjerg

    • Scandic Kolding - Kokholm 2 6000 Kolding

    • Hotel Årslev Kro - Silkeborgvej 900 8220 Brabrand

    • Scandic Aalborg Øst - Hadsundvej 200 9220 Aalborg Ø

    • DI - H.C. Andersens Bvd. 18 1553 København V

Program

    • Velkommen og baggrund

      Hvordan ser dagens trusselsbillede ud? Hvordan arbejder danske virksomheder ansvarligt med data? Få et overblik over konkrete værktøjer, du kan bruge.

    • Få styr på den basale sikkerhed med Sikkerhedstjekket

      Test, om jeres virksomhed har styr på den basale sikkerhed. Få en risikovurdering og anbefalinger til, hvor I bør sætte ind. Hør også om Erhvervsstyrelsens digitale dataetiske dilemmaspil og vær med til at drøfte dataetiske dilemmaer og få ideer til din virksomheds arbejde med dataansvarlighed.

    • Hør andre virksomheder fortælle om deres erfaringer med at arbejde dataansvarligt

      Få gode ideer til din virksomheds arbejde med dataansvarlighed – hvordan man forankrer og implementerer it-sikkerhed, persondata og dataetik i virksomheden og bruger det som et konkurrenceparameter.

    • Hvad er D-mærket og hvordan kommer du i gang?

      D-mærket guider virksomheder til at få overblik over, hvad de skal leve op til inden for datasikkerhed, databeskyttelse og dataetik for at være digital ansvarlig. For at få D-mærket, skal virksomheden bestå et årligt tilsyn. Brug D-mærket til at skilte med, at din virksomhed er digitalt ansvarlig og øg kundernes tillid til jer som virksomhed. Brug også D-mærket til at stille krav til dine leverandører.

    • Afrunding, netværk og tak for i dag