Fakta om Nutraceutisk Industri
Nutraceutisk Industri (NI) er en brancheforening for de største producenter og/eller engros-forhandlere i Danmark af kosttilskud, naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater.
NI blev stiftet 1. februar 2006 som en sektion i DI Fødevarer.
Det vurderes, at omsætningen hos NI’s medlemmer udgør ca. 80 pct. af det danske marked.
NI's formål
- At øve indflydelse på de politisk fastlagte rammevilkår nationalt, i EU og i tredjelande, herunder vilkår for udvikling af viden og kompetencer, teknologier, produkter og markeder. Sektionen kan melde sig ind i relevante europæiske brancheforeninger.
- At skabe en organisation, der gennem ansvarlighed sikrer et troværdigt image.
- At formulere fælles politikker på virksomhedernes vegne over for politikere og myndigheder på områder og i sager, som alene angår Nutraceutisk Industri.
NI's vision
- At fremme folkesundheden ved at styrke udbuddet af sikre og effektive naturmidler baseret på forskning, viden og erfaring.
NI's mission
- At være den seriøse partner, der indgår i konstruktiv dialog om forhold, der vedrører branchen til gavn for både virksomheder og samfund.
NI's optagelseskriterier
- Virksomheder, der producerer og/eller engrosforhandler kosttilskud og/eller naturlægemidler og/eller stærke vitamin- og mineralpræparater (naturmidler).
- Virksomheder, der bakker op om sektionens vision, mission og formål og råder over kompetencer inden for lovgivning og kvalitet, der gør dem i stand til det.
Fakta om Nutraceutisk Industris produkter
Nutraceutisk Industris medlemmer producerer og markedsfører kosttilskud, naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater.
Hvad er naturlægemidler?
Naturlægemidler er midler, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til at behandle lettere sygdomme og symptomer. Det er bl.a. i de tilfælde, hvor der ikke er brug for en læge. Et naturlægemiddel indeholder typisk tørrede planter, plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende stoffer.
Der er særlige krav til naturlægemidlers virkning og kvalitet, eksempelvis må koncentrationen af de aktive stoffer ikke være højere, end hvad der kan findes i naturen.
Naturlægemidler har et MT-nummer på etiketten, som viser, at det er godkendt. Produkterne kan fås i håndkøb på apoteket, helsekostforretninger, hos materialister og i supermarkeder.
Hvad er ”Stærke vitaminer og mineraler”?
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe af medicin, hvis aktive stoffer kun er vitaminer og/eller mineraler. Stærke vitamin- og mineralpræparater må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Hvert produkt har et MT-nummer på etiketten, som viser, at det er godkendt. Stærke vitamin- og mineralpræparater godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande. Indholdet af vitaminer og mineraler er desuden væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker.
Hvad er kosttilskud?
Kosttilskud er som ordet siger et tilskud til kosten, og skal overholde fødevarelovgivningen. Produkterne skal være koncentrerede kilder til vitaminer, mineraler eller andre stoffer med en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Der findes derfor mange forskellige slags kosttilskud, lige fra almindelige multivitaminpiller med vitaminer og mineraler, til produkter med omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie, aminosyrer eller udtræk fra planter og dyr, sidstnævnte betegnes droger.
Til forskel fra almindelige fødevarer skal kosttilskud markedsføres i dosisform eksempelvis tabletter, kapsler og pastiller, eller eksempelvis pulverbreve, væskeampuller eller dråbedispenseringsflasker. Dosisformen gør, at produktet kan indtages i mindre afmålte mængder. Produkterne skal mærkes med en ”daglig dosis”, der er anbefalet af producenten.
Kosttilskud skal ikke godkendes før markedsføringen i Danmark, men skal anmeldes til Fødevarestyrelsen. I Fødevarestyrelsens kosttilskudsportal findes et register over alle de kosttilskud, der er anmeldt til salg i Danmark. Portalen kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside her.
Hvorfor spise kosttilskud?
Ved at følge kostrådene kan man opnå en sund og varieret kost, der under normale omstændigheder vil bidrage med de nødvendige næringsstoffer til at sikre en normal udvikling og bevarelse af et godt helbred. Kosttilskud hverken kan eller må erstatte en sund og varieret kost. Derimod kan kosttilskud være et fornuftigt supplement, hvis man ikke følger kostrådene ved eksempelvis ensidig kost eller nedsat appetit.
Desuden viser undersøgelser, at der er befolkningsgrupper, der kan have behov for tilskud af specifikke næringsstoffer. Myndighederne anbefaler eksempelvis jern til kvinder i den fødedygtige alder; jern, folsyre og vitamin D til gravide (afhængig af trimester); vitamin D til spædbørn og mørklødede eller tilslørede personer; vitamin D og kalk til ældre over 70 år samt personer med risiko for osteoporose; kalk til børn, der ikke drikker mælk; og jern til for tidligt fødte børn eller børn med lav fødselsvægt.
Undersøgelser af danskernes forbrug af kosttilskud* viser, at ca. 60 pct. af den danske befolkning spiser en eller anden form for kosttilskud. Det kan eksempelvis være multivitaminpiller eller enkelt vitamin/mineral som eksempelvis D-vitamin eller kalk.
Mega-doser
Som det fremgår, er de ovennævnte produktgrupper ”nært beslægtede”, og det giver ofte anledning til misforståelser i eksempelvis pressen. Her omtales mega-doser af vitaminer og/eller mineraler ofte som kosttilskud, da der er tale om vitaminer og mineraler. Mega-doser er dog lægemidler, der håndteres af Lægemiddelstyrelsen og reguleres som ”Stærke vitaminer og mineraler”.
*Danskernes forbrug af kosttilskud, DTU Fødevareinstituttet 2014
Fakta om regulering af kosttilskud
Kosttilskud er, som ordet siger, et tilskud til kosten, og er reguleret i forhold fødevarelovgivningen. Produkterne skal, ligesom almindelige fødevarer, derfor overholde EU krav til eksempelvis produktion/hygiejne, tilsætningsstoffer, nye fødevarer, anprisninger etc. Kosttilskud markedsført i EU er desuden reguleret i forhold til EU’s ”Kosttilskudsdirektiv”. Markedsføres kosttilskud i Danmark, er der yderligere særregler.
Produkter, der markedsføres som kosttilskud i EU, skal opfylde følgende tre kriterier:
- Formålet skal være at supplere den normale kost
- De skal have en ernærings- eller fysiologisk virkning
- De skal markedsføres i dosisform (skal kunne indtages i små afmålte enheder - daglig dosis).
De EU-harmoniserede regler for kosttilskud omfatter definition, mærkning, vitaminer og mineraler og kilderne til disse. Harmoniseringen omfatter således ikke den tilladte maksimum grænse for tilsætning af de enkelte næringsstoffer (vitaminer og mineraler) i kosttilskud. Disse grænser kan sættes nationalt af de enkelte medlemslande, dels ud fra en videnskabelig risikovurdering, baseret på almindeligt anerkendte videnskabelige data, og dels tilførslen af vitaminer og mineraler fra andre kilder i kosten. Herved sikres en overholdelse af artikel 14 i Fødevareforordningen, som siger, at fødevarer ikke må markedsføres, hvis de er farlige.
Der er ligeledes heller ikke EU-harmoniserede regler for tilsætning af andre stoffer, end vitaminer og mineraler, med ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Det kan eksempelvis være aminosyrer, fedtsyrer, ekstrakter fra planter etc. Tilsætningen af disse stoffer, og grænser for tilsætning, kan ligeledes reguleres nationalt af de enkelte medlemslande.
Danmark har tidligere haft fastsatte maksimum grænser for tilsætning af vitaminer og mineraler til kosttilskud. Ved implementeringen af Bekendtgørelse nr. 1239 af 27.11. 2017 har Danmark dog per 1. januar 2018 ophævet de fastsatte maksimumsgrænser for vitaminer og mineraler og indført vejledende max. værdier for de enkelte næringsstoffer. De vejledende max. værdier fremgår af ”Vejledningen om kosttilskud”. De vejledende max. værdier har som udgangspunkt baggrund i EFSA’s ”upper safe level” (UL), når disse findes, ellers i et Temporary Guidance Level fastsat af en dansk ekspert gruppe. Efterfølgende er der taget højde for tilførsel fra andre kilder i kosten. Værdierne har alene vejledende karakter, ved markedsføringen skal det sikres, at artikel 14 overholdes.
På trods af, at rammerne for fastsættelse af maksimumsgrænser er de samme for medlemslandene, er der meget stor forskel på tværs af EU. Lande som Sverige, Storbritannien, Finland og Spanien har ikke fastsatte maksimumsgrænser, men arbejder alene ud fra begrebet ”upper safe level” for hvert enkelt næringsstof.
Danmark har ligeledes implementeret nationale regler for tilsætning af andre stoffer. De tilladte stoffer og mængder fremgår af ”Bekendtgørelsen om visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer”. Ønsker producenter at tilsætte stoffer, der ikke er listet i bekendtgørelsen, eller i en højere mængde, end angivet i bekendtgørelsen, skal de ansøge Fødevarestyrelsen, hvor sagsbehandlingstiden er op til 6 måneder. Dette på trods af, at stofferne eller mængderne allerede markedsføres i andre EU-lande. Tilpasningen til de danske regler er dels ressourcekrævende for de danske virksomheder, men er samtidig også en innovationsbegrænsende faktor. Ved markedsføring af kosttilskud i Danmark kræves desuden en registrering hos Fødevarestyrelsen.
De danske særregler gør, at produkter, der er frit omsættelige i andre europæiske lande, da de ikke vurderes at udgøre en reel risiko for forbrugeren, ikke kan omsættes på det danske marked. Herved er produkterne kun tilgængelige via internethandel. Danske forbrugere kan derved indirekte blive opfordret til at købe produkter via internettet. Et marked, der er en blanding af både kontrollerede og ukontrollerede produkter.
