Foto: Getty Images

07.05.20 DI Fødevarer Nyheder

Søg tilskud til privat oplagring af oksekød

Slagterier og virksomheder,  der opskærer oksekød, kan nu få støtte til privat oplagring af oksekød i op til fem måneder. Ordningen er en del af Kommisionens COVID-19-krisepakke.

Fra i dag kan slagterier og andre virksomheder søge støtte til at oplagre oksekød, de ikke kan afsætte som konsekvens af COVID-19 nedlukningen. Det skriver Landbrugsstyrelsen.

Tilskuddet kan søges til oplagring af minimum 10 tons oksekød fra dyr over otte måneder, og gives til privat oplagring af bagfjerdinger på krog og bagfjerdinger, der er udskåret, og eventuelt udbenet, og pakket i kartoner. Støttesatsen ligger på mellem 1.008 euro og 1.058 euro pr. ton kød.

Tilskuddet dækker oplagring i en periode på 90, 120 eller 150 dage, og omfatter kun fersk og kølet kød, som ikke i forvejen er oplagret. Tilskuddet gives til en oplagringsperiode, som starter dagen efter, at oksekødet er lagt på lager. Tilskuddet gives dermed ikke bagudrettet.

Læs mere om ordningen, og hvem der kan søge på Landbrugsstyrelsens hjemmeside her.

Relateret