Arrangement

Løft din bæredygtige forretningsmodel med teknologi

Bliv klogere på brugen af blockchain til sporbarhed og gennemsigtighed på produkter fra vugge-til-vugge, og hør, hvordan blockchainteknologien giver nye muligheder for at binde hele dit økosystem sammen i en ny og langt mere bæredygtig forretningsmodel.

I en verden hvor krav om bæredygtighed øges, og hvor befolkningen har en større bevidsthed om knappe ressourcer, vil tydelighed omkring produktautenticitet og -herkomst kunne hjælpe kunder med at sikre kvaliteten af de varer, de forbruger, samt sikre virksomhedernes transparens i forhold til de materialer, der er brugt i produktionen.

Handels -og designvirksomheder opererer ofte i økosystemer, hvor transparens på tværs af aktører i stigende grad bliver efterspurgt af både virksomheder og kunder. Altså kunder og producenter skal have det fulde billede af deres produkt fra vugge-til-vugge (produktion, salg, brug, gensalg, genbrugsmaterialer) for at kunne leve op til krav om et mere cirkulært -og bæredygtigt samfund.

Blockchainteknologi er et ideelt teknisk fundament for at skabe stærkere informationsdeling mellem aktører i et netværk, der ikke nødvendigvis har tiltro til hinanden, og teknologien kan derfor blive et vigtigt element i den fremtidige infrastruktur gennem værdikæderne for handels- og designvirksomheder. Med denne teknologi bliver det nemmere at binde mange ”spillere” i sammen og udnytte data optimalt til at øge transparens og effektivitet, som er nogle af kardinalpunkterne for bæredygtig produktion og salg.

På to seminarer i henholdsvis Aarhus og København den 11. og 12. februar sætter vi derfor fokus på blockchainteknologien, og hvordan den kan bruges til en bæredygtig forretningsmodel.

Seminarerne er en del af projektet: Blockchain i business og dansk design.

Dit udbytte

  • Indsigt i brugen af blockchain til sporbarhed og gennemsigtighed
  • Inputs til strategiske overvejelser inden opstart af blockchainprojekt
  • Tips til at komme i gang
  • Eksempel på brug af blockchain fra en dansk virksomhed

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Program

    • 09.00 Velkommen v/DI Handel

    • 09.10 Er vi klar til Blockchain - resultater fra analyse: Gennemsigtighed, sporbarhed og bæredygtighed i danske design- og handelsvirksomheder v/Jan Damsgaard, Professor hos Copenhagen Business School

    • 09.35 Strategiske overvejelser inden opstart af blockchainprojekt (konsortium, samarbejde, gør-det-selv) v/ Deloitte

    • 10.00 Pause

    • 10.20 Case: Kromtex

    • 10.40 Cirkulær økonomi og bæredygtige forretningsmodeller: Sådan kommer din virksomhed i gang med Blockchain v/ Heidi Svane, Lifestyle & DesignCluster

    • 11.20 Opsamling - Tak for i dag

    • 11.30 Frokost og networking

Hold dig opdateret

Modtag DI Handels nyhedsbrev og få relevante nyheder, analyser og events inden for salg, marketing, kundeservice og e-handel direkte i din mailboks hver uge.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Cecilie Ishøi-Faerstain

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3982
  • Mobil +45 2674 6638
  • E-mail cekr@di.dk

Kim Bruno-Lindby

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3766
  • Mobil +45 4111 0111
  • E-mail kibl@di.dk