Arrangement

eMeet CPH - En dag målrettet e-handlere

Én af Sveriges største e-handelsbegivenheder eMeet, der hvert år besøges af over tusinde e-handlere kommer til København den 16. maj 2019 og hostes af DI Handel. Du kan se frem til en dag målrettet e-handlere med inspiration, networking og socialt samvær – og så er det ovenikøbet gratis, hvis du har en aktiv webshop.

Dette event er desværre afholdt. Du kan dog finde en masse andre spændende inspirationsseminarer, kurser og konferencer lige her: DI Handel events.

eMeet er en deltagerstyret konference, hvor det første, der møder dig, er et mere eller mindre tomt skema. Heri skriver du ganske enkelt, hvad du gerne vil bidrage med, samt hvilke spørgsmål du vil tage op eller have hjælp med. Emnerne skrives op på en tavle (kaldet gridden) med en tabel, hvor hver enkelt rude svarer til en tid på 45 minutter til at gennemføre en gruppediskussion af emnet.

Du bestemmer selv, hvilke emner du er interesseret i, og hvilke diskussioner du vil lytte til og deltage i. Der finder flere diskussioner sted samtidigt i forskellige rum, for at så mange som muligt har mulighed for at få deres spørgsmål debatteret. Mellem hvert foredrag er der en kort pause, så du kan tale, netværke og udveksle visitkort.

Ambitionen med denne ikke-konference er at skabe et rum for idéudveksling, som bevæger sig ud over den traditionelle konferencestrukturs snævre rammer. eMeet byder selvfølgelig på en overordnet struktur, men forskellen er, at deltagerne i langt højere grad skal bidrage med emner og erfaringer i de uformelle og afslappede omgivelser.

På eMeet bruger du din tid på det, der virkelig gør en forskel i forhold til din e-handel og din dagligdag. Du får mulighed for at bringe konkrete problemstillinger på banen og drage nytte af erfaringer fra andre e-handlere, som forstår dine udfordringer og ved, hvordan man vender dem til muligheder. Her er der ganske enkelt fokus på relevans og spontanitet som det vigtigste – præcis som det bør være!

Program

    • 08.30 Registrering og morgenmad

    • 09.30 Introduktion

    • 10.00 Session 1

    • 11.00 Session 2

    • 12.00 Frokost

    • 13.00 Session 3

    • 14.00 Session 4

    • 14.45 Kaffepause

    • 15.15 Session 5

    • 16.00 Opsummering

    • 19.00 Middag, netværk og underholdning