Webinar

Morgendagens handel: Hvordan får du dine on- og offline salgskanaler til at spille sammen?

Dine on- og offline salgskanaler skal ikke være i konkurrence med hinanden men spille sammen i morgendagens handel. Det handler ikke om enten eller, men om både og. Bliv klogere på, hvordan du giver dine kunder en god kundeoplevelse mellem de to salgskanaler til vores webinar i marts.

Kampen om kunderne i fremtidens handel synes at stå mellem on- eller offline. Fortællingen lyder, at både små og store butikker må dreje nøglen om grundet e-handlens heftige indtog og ditto udvikling - men det er ikke hele sandheden.

Det handler ikke om enten eller men om både og. Debatten om online handel, og hvordan retail skal fungere i praksis, bør ikke handle om online versus offline men mere om helheden af den moderne forbrugers modus, når de handler og interagerer med dit brand. Med andre ord; on- og offline skal arbejde sømløst sammen. Det handler om at se samspillet mellem on- og offline som en kunderejse, der både inkorporerer fysisk og digital interaktion - fra butik til webshop - og den oplevelse kunderne har mellem de to salgskanaler.

Den 03. marts kan du blive klogere på, hvordan du får dine on- og offline salgskanaler til arbejde sammen i en sømløs kunderejse, når vi inviterer til webinar om morgendagens handel med e-commerce marketing bureauet Kvantum Copenhagen. På webinaret kan du også møde virksomheden Maria Black Jewellery, der arbejder aktivt med deres omnichannel salgsstrategi.

Dit udbytte:

  • Indblik i internationale tendenser indenfor e-handel
  • Viden om strategiske tiltag du kan foretage for at skabe synergi mellem dine on- og offline salgskanaler på den korte og den lange bane
  • Best practices for en ensartet og sammenhængende kundeoplevelse på tværs af salgsplatforme- og kanaler
  • Inspiration fra en succesrig omnichannel business case: Maria Black Jewellery

Oplægsholder

Martin er CEO og Founding Partner i Kvantum Copenhagen. Siden 2007 har Martin arbejdet med online marketing for danske og internationale kunder på danske bureauer. Martin har arbejdet med virksomheder i ind- som udland herunder brands som Volvo, Seat, Skoda, 3mobil, Novo, FLSmidth, Coop samt danske og internationale fashion brands som NN07, Maria Black m.fl.Martin har, udover at have startet sit første bureau i 2007, haft en lang karriere som konsulent inden for direct marketing, online kommunikation, webudvikling og e-commerce marketing og strategi.Martin udkom i 2019 med bogen: “Transparens og kontroltab – om forretningsudvikling, giganter og ledelse i en digital tid”, på GADs forlag. Bogen har solgt mere end 400 eksemplarer. Martin holder desuden foredrag om Amazon, e-handel, -strategi, New Retail m.m"

Kvantum Copenhagen

Martin Graeser

CEO og Founding Partner

Oplægsholder

Jesper er CEO i det danske smykkebrand Maria Black, hvor han de sidste 4 år har arbejdet med Maria Blacks strategiske udvikling fra at være traditionel brand og produkt drevet til at være Community & Harmonized Customer Experience drevet med udgangspunkt i selskabets vision og mission ” Organically grow a community that empowers people to show their individuality through the medium of expressive jewellery - To do so without compromising ethical values and use our platform for positive change.”

Maria Black

Jesper Nykjær Jeppesen

CEO

Oplægsholder

Alexander er Head of Digital and Ecommerce i det danske smykkebrand Maria Black, her har han defineret den digitale strategi og transformation, som MB har arbejdet ud fra igennem de sidste år. Alexander har stået for den strategi, der i de kommende mdr. skal skabe synergier mellem on- og offline. Derudover arbejder Alexander med mode- og livsstilsbrands omkring det at navigere i det digitale landskab, og hvad det vil sige at være et digitalt brand i 20’erne.

Maria Black

Alexander Bach Schmidt

Head of Digital and Ecommerce

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden