Webinar

Sådan erobrer du nye kunder post-corona

I 2021 er den altoverskyggende mission i mange virksomheder at erobre markedsandele. Mange virksomheder er sultne efter at vinde nye kunder og kompensere for tabt omsætning under corona. Men det skal ske i et radikalt forandret marked med hård konkurrence, hvor kun de bedste vil lykkes. Købsprocessen er bl.a. blevet længere, den er blevet mere digital og kompleks – samtidig er kunderne blevet langt mindre risikovillige og investeringslystne end tidligere.

Hvilke konkrete tiltag og salgsværktøjer kan øge din succesrate i dette scenarie?  Det får du svar på i dette webinar, hvor oplægsholder Jens Lassen - med inspiration fra bogen ”Morgendagens Salg & Salgsledelse” – giver inspiration og konkrete værktøjer til dit opsøgende salg. Ikke mindst hvordan du klarer udfordringen med at skabe tillid og værdi overfor kundeemner, du ikke har relationer til i forvejen.

Du får:

  • Viden om de strategiske valg som øger chancen for at få nye kunder
  • Et bud på, hvordan du gør dit salg bliver mere tillidsbaseret
  • Overblik over de bedste leadkanaler i 2021
  • Eksempler på hvordan du laver et skarpt værdibudskab, som vækker købsinteressen

Webinaret er åbent for alle og lavet i samarbejde mellem DI Handel, IBA Kolding og Business Danmark. Efter webinaret får du præsentationen, information om Morgendagens Salg og en evalueringsmail.

Oplægsholder

Jens Lassen. Har mere end 35 års erfaring med salg og salgsledelse fra forskellige virksomheder og er MBA i international business. Han er i dag indehaver af konsulentvirksomheden Ekspansion, underviser, foredragsholder, bestyrelsesmedlem og forfatter - bl.a. medforfatter til bogen ”Morgendagens Salg & Salgsledelse”, som bygger på viden fra forskningsprojekt Morgendagens Salg.

Jens Lassen

Webinaret er en del af en række webinarer, der tager udgangspunkt i Morgendagens Salg, der er Danmarks største videnskabelige forskningsprojekt om salg og salgsledelse. Projektet er søsat af CBS, Dansk Industri Handel, Business Danmark og Customer Agency.

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden