Webinar

Er din virksomhed klar til at bruge kundedata?

Virksomheder i Danmark har adgang til data i rigelige mængder fra interne eller eksterne kilder, men bruger det ikke aktivt i deres forretning til at skabe mersalg og vækst. Det skal vi have ændret, og derfor har dette nye projekt til opgave at give hjælp og redskaber til danske SMV’er, så de kan starte deres arbejde med at finde guld i deres data.

Det er naturligvis en påstand, at alle virksomheder har adgang til store mængder af data, som de kan udnytte i deres forretning. Men vi lever og driver forretning i en digital verden, hvor stort set alle interaktioner og relationer efterlader et dataspor. Så udfordringen er ikke data, men evne til at bruge dem. Datadreven kundeindsigt er et 3-årigt projekt, der har til formål at få danske SMV’er i gang med at udnytte deres data til at skabe viden, indsigt og vækst.

Er din virksomhed parat?

På dette virtuelle erfa-møde vil Thomas og Carsten fra CBS fortælle om deres arbejde med danske virksomheder og deres modenhed til at bruge data, altså hvor klar en virksomhed er til at arbejde med kundedata. Modenhed udgøres af to forskellige elementer og deres indbyrdes interaktion: Parathed og fremdrift. Hør hvordan du kan bruge deres modenhedsmodel til at vurdere, hvorvidt du er klar til at bruge kundedata og hvad der skal til for at blive klar.

Mød Erik Larsen & Søn

Erik Larsen & Søn er en ni-mand stor virksomhed fra Glostrup, som leverer stålproduktløsninger til B2B- og B2C-kunder. Data giver dem mange nye indsigter, f.eks giver den bedre indblik i kunderne, men i høj grad også i dem selv. De kan se kundernes udvikling og deres egen, samt sælgerens. Sidst, men ikke mindst giver data dem et sammenligningsgrundlag kunder imellem. Hør, hvorfor og hvordan Erik Larsen & Søn startede deres mere strategiske og praktiske tilgang til at bruge data på erfamødet.

Virtuelt erfa-møde afvikles i zoom den 1. juni 2021 kl. 13.00 – 14.30.

Program

    • 13.00 Velkommen

      v/ Kim Bruno-Lindby & Tevin Lac, DI Handel

    • 13.10 Er din virksomhed parat til bruge data?

      v/ Thomas Ritter og Carsten Lund Pedersen, CBS

    • 13.30 Erik Larsen & Søn er lige begyndt at bruge data

      v/ Peter Birkmann, COO, Erik Larsen & Søn

    • 13.45 Debat og vidensdeling deltagere imellem

    • 14.15 Tak for i dag

Styrk din faglige profil

Marketing, salg, e-business og kundeadfærd. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Kim Bruno-Lindby

Fagligt ansvarlig

  • Direkte +45 3377 3766
  • Mobil +45 4111 0111
  • E-mail kibl@di.dk

Monica Kure Sørensen

Praktisk ansvarlig

  • Direkte +45 7216 0126
  • Mobil +45 5218 5917
  • E-mail moks@di.dk