Webinar

IoT - løftestang for datadrevne forretningsmodeller

I nær fremtid har alle produkter et digitalt liv på internettet. Når produkter er koblet på Internet of Things (IoT), opstår der nye muligheder for at få viden, om alt fra data der kan optimere produktionen til hvordan kunder bruger produkterne.

Hør Jan beskrive de fire udviklingstrin for producenter, der ønsker at tilkoble deres produkter på internettet. Mange danske virksomheder er godt på vej med IoT i deres produkter, mens andre stadig er tøvende overfor IoT og har svært ved at overskue, hvordan de kommer i gang med at benytte sensorer, der er forbundet til internettet i deres produkter. Så hvilke muligheder giver IoT for virksomheden og dens kunder, og hvad er konsekvenserne ved IoT? Hvilke fordele er der? Og er der overhovedet ingen ulemper?

På dette webinar får du hands-on eksempler på virksomheder, der er startet med IoT i deres produkter og er begyndt at drage fordele af den viden, som de kan hente ud af data. Og Jan gennemgår udviklingsmodellen og de klassiske fire trin – fra ”begynder” virksomhed til den ”avancerede”, hvor IoT er blevet en integreret del af forretningsmodellen. Kort fortalt, vil vi på dette webinar udforske potentialet ved IoT som løftestang for datadrevne forretningsmodeller.

Oplægsholder

Jan Damsgaard er professor i digitalisering ved Copenhagen Business School. Jan har en ph.d. i informationssystemer og en kandidatgrad i datalogi og psykologi fra Aalborg Universitet. I 2014 udpegede Danmarks Tekniske Akademi Jan til Digital Vismand, og Jan er medlem af styregruppen for SMV Digital.

Jan Damsgaard

Professor i Digital Transformation, CBS

Kort om projektet

Per 01. januar 2021 opstartede DI Handel, CBS og Erhvervshusene et 3-årigt projekt: ”Datadreven kundeindsigt”, som er fondet af Industriens Fond. Projektets formål er bl.a. at give danske SMV’er, der afsætter fysiske produkter, indsigt og kompetencer til at skabe vækst gennem en datadreven kundeforståelse og deraf dannelse af datadrevne kundesegmenter med sigt på salg. Helt konkret vil projektet give danske SMV’er forudsætninger for at kunne gå fra en overordnet forståelse af datadrevne vækstmuligheder til operationelle tiltag i den enkelte virksomheder via bl.a. værktøjer, events og virksomhedsforløb.

Læs mere på  www.brugkundedata.dk