02.11.21 DI Handel Nyheder

Potentialet fra e-eksport er endnu ikke indfriet

Vejen til nye eksportmarkeder, er gennem e-handel blevet betydeligt kortere. Dette gælder både salg til udlandet gennem EDI, men i særdeleshed også salg til udlandet gennem web og herunder via online markedspladser. Udbredelsen af de digitale salgskanaler i Danmark, er generelt høj, men det halter efter, når virksomhederne skal drive eksportomsætning via de digitale salgskanaler. Faktisk er danske virksomheder blandt EU's dårligste, når det kommer til at udnytte de eksisterende digitale salgskanaler til at komme ud over landets grænser.

DI Handel har udarbejdet en analyse, Fakta om e-handel, der samler størstedelen af det offentligt tilgængelige data, om virksomhedernes e-handel, fra Danmarks Statistisk. Dette gælder både websalg og EDI, men også websalg gennem online markedspladser.

Analysen viser blandt andet, at flere og flere danske virksomheder benytter sig af de digitale salgskanaler, til at komme ud over landets grænser. Dykkes der ned i den del af det digitale salg, som kommer gennem web, er det lignende tendenser, der gør sig gældende. En stigende udbredelse af web-eksport over de senere år, alt imens, omsætningen herfra er status quo.

Læs også: Virksomhedens omsætning fra digitale kanaler er vokset

imagextq3q.png

Det er mest udbredt at drive digitalt salg til udlandet gennem web

Når der ses på andelen af virksomheder, som driver digitalt salg gennem hhv. web og EDI, er det tydeligt, at det er salg gennem web, der er den mest udbredte kanal blandt danske virksomheder. Hvor der samlet set er 15 pct. af danske virksomheder, som har digitalt salg til udlandet, er det 11 pct, der har salg gennem web og 5 pct. der har salg gennem EDI.

På tværs af brancher, er der også store forskelle i den foretrukne salgskanal. Det er indenfor engroshandlen, detailhandlen og information og kommunikation, at der er de klart største andele af virksomheder, som driver salg gennem web. For engroshandlen er det 22 pct., detailhandlen 16 pct. og information og kommunikation 17 pct.. I bunden er bygge og anlæg, hvor det blot er 1 pct. af virksomhederne, der sælger til udlandet gennem web. Interessant for engroshandlen er, at det både er der hvor der er den største andel af virksomheder med salg til udlandet gennem web men fatisk også gennem EDI.

image6wkev.png

Omsætningen fra websalg til udlandet er fortsat begrænset

Websalget er altså den mest udbredte salgskanal, når det kommer til digitalt salg til udlandet, men omsætningen der kommer herfra er ikke prangende. Blot 2 pct. af virksomhedernes samlede omsætning kommer fra websalg til udlandet, på trods af, at 11 pct. af danske virksomheder driver websalg til udlandet. Der er igen store forskelle på tværs af brancherne. Transport branchen, er den branche, som får klart mest ud af deres web-salgskanal. Den fylder 6 pct. af deres samlede omsætning, på trods af, at det blot er 8 pct. af virksomhederne, som driver denne salgskanal. For engroshandlen og detailhandlen hhv. er det blot 3 og 2 pct. af den samlede omsætning der kommer fra websalg til udlandet, på trods af, at det er nogle af de brancher, med den største andel af virksomheder, der driver websalg generelt.

På tværs af virksomhedsstørrelser, er der også en svag tendens til, at jo større virksomheden er, desto større er andelen af omsætning, som kommer fra websalg til udlandet. Imens virksomheder med 10-49 ansatte får 2 pct. af deres omsætning fra websalg til udlandet, er det for virksomheder med 250+ ansatte på 3 pct.

imageimhbd.png

Virksomheder med e-handel og e-eksport har højere indtjening

Danske virksomheder går glip af et kæmpe potentiale, som gemmer sig i eksportmarkederne. Ikke kun omsætningsmæssigt, men også indtjeningsmæssigt. Tal fra vores indtjeningsanalyse viser nemlig, at virksomheder inden for fremstilling, engros- og detailhandel tjener mere pr. ansat, når de har digitaliseret salget og formår at komme ud på eksportmarkederne både gennem traditionel eksport, men også e-eksport.

Læs mere her: Virksomheder med e-handel og e-eksport har højere indtjening 2021

Vil du vide mere?

Som medlem af DI Handel, har du mulighed for at downloade hele analysen lige her: Fakta om e-handel

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Relateret indhold