Danmark er mere end en destination
Det er en oplevelse kendt for demokrati, kultur og sammenhængskraft. Erhvervet genererer betydelige indtægter til både virksomhederne og Danmark. Den danske oplevelse er en eksportvare i verdensklasse.
DI Turisme, Kultur & Oplevelser og vores medlemmer er centrale aktører, der skaber denne oplevelse for både danske og udenlandske turister og sikrer, at Danmark forbliver en attraktiv oplevelses- og kulturdestination for fremtidige generationer. Vi fremmer en bæredygtig branche, der balancerer vækst med social og miljømæssig ansvarlighed, og skaber mangfoldige arbejdspladser, som bliver i Danmark.
Vores vision er, at Danmark skal være Nordeuropas mest attraktive kultur- og oplevelsesdestination for både erhvervs- og ferieturister. Erhvervet skal være mangfoldigt og bæredygtigt, og fremme vækst og balance i Danmark.