19.03.20 COVID-19 Nyheder

DI-råd vedrørende gældende kontrakter mellem virksomheder og offentlige kunder

Mange virksomheder møder udfordringer i forhold til deres leverancer til offentlige kunder i kølvandet på corona-udbruddet. Det rejser spørgsmål om ansvar og force majeure.

Force majeure defineres normalt som en udefrakommende og uventet begivenhed, som ikke kan afværges, og som gør, at en aftalepart hindres i at opfylde sine kontraktforpligtelser. At en force majeure-begivenhed foreligger indebærer, at en aftalepart kan blive fri for ansvar, hvis begivenheden indebærer, at aftaleparten bliver forhindret i at opfylde sine forpligtelser i henhold til aftalen. 
Meget ofte vil aftaler indeholde en særskilt force majeure klausul. Formuleringen af klausulen kan være afgørende for om corona-udbruddet kan karakteriseres som en force majeure.begivenhed.

I forbindelse med igangværende offentlige kontrakter bør virksomheder gennemgå deres kontrakter og identificere, hvilke bestemmelser, der er gældende i de konkrete kontrakter. Bestemmelser – og deraf følgende rettigheder og pligter – kan variere på tværs af offentlige kunder.

Generelt opfordrer DI til, at offentlige ordregivere udviser fleksibilitet og finder løsninger på eventuelle udfordringer knyttet til levering og gennemførsel af gældende kontrakter med private virksomheder.

Ifølge Økonomistyrelsen vurderes det generelt, at der ikke foreligger en situation, hvor staten kan påberåbe sig force majeure. Statens forpligtelse er ved de fleste indkøb hovedsageligt at betale for varer og tjenesteydelser. Dette er staten ikke forhindret i som følge af beslutningen om, at medarbejdere i staten skal arbejde hjemmefra. Dette vurderes også at gælde det offentlige i øvrigt.

Det er vurderingen, at visse leverandører til staten vil kunne påberåbe sig, at manglende eller forsinket levering skyldes force majeure, hvilket vil betyde, at de ikke kan gøres ansvarlige for den misligholdelse, som dette kan føre til. Det vil dog i sagens natur afhænge af den specifikke leverance. Der er – med et illustrativt eksempel – forskel på, om sagen vedrører levering af telefoner fra Kina eller vejsalt fra en dansk leverandør.

Læs Økonomistyrelsens artikel

Særligt to scenarier er aktuelle.

1. Offentlige kunder kan ikke modtage varer og ydelser (f.eks. rengøring af skoler) på grund af lukning, hjemsendte offentlige medarbejdere o.l. Det kan også være offentlige kunder, der beslutter at lukke ned for løsning af opgaver og hermed modtagelse af ydelser og varer.

2. Virksomheder kan ikke levere varer til kunder i den offentlige sektor på grund af forsinkende eller udeblevne leverancer fra underleverandører eller reduceret kapacitet på grund af karantæneramte medarbejdere.
DI opfordrer til, at offentlige ordregivere ikke udnytter adgangen til at fremsætte krav om bod erstatning overfor  virksomheder, selvom virksomheden ikke juridisk set ikke kan påberåbe sig force majeure.

Endeligt opfordrer DI generelt offentlige ordregivere til hurtig og rettidig betaling af deres private leverandører.

Fremtidige aftaler

Da den igangværende corona-situation aldrig vil kunne udgøre en force majeure-omstændighed i aftaler, der indgås i dag og fremadrettet, er det vigtigt, at man begrænser sit ansvar gennem en specifik bestemmelse i sine fremtidige aftaler. Som et eksempel på en sådan ansvarsbegrænsning kan anføres:

”Sælgeren er ikke ansvarlig for leveringsforsinkelser, som skyldes årsager, der opstår som følge af den i foråret 2020 udbredte coronapandemi”.

Henrik Schultz

Henrik Schultz

Chefjurist

  • Direkte +45 3377 3452
  • Mobil +45 2949 4411
  • E-mail hsz@di.dk

Relateret indhold