Mark og Marcelina still going strong
Sidste års vinder af Transportens Lærlingepris drømte oprindelig om et liv som sømand. I dag har Mark Møller Sparre Jensen det dog med egne ord som ”blommen i et æg”, når han sammen med ”Marcelina” – hans mobile tårnkran - hjælper BMS’ kunder over hele Sjælland.
Karrieremæssigt blev sidste år lidt af et højdepunkt for den i dag 24-årige Mark Møller Sparre Jensen. I starten af januar blev han udlært kranfører og straks efter blev han fastansat i BMS, som han havde været lærling hos gennem tre år. Og for at det ikke skulle være nok, blev arbejdsåret toppet op i juni, hvor han fik prisen som årets transportlærling.
Det kom helt bag på mig, husker Mark Møller Sparre Jensen.
Jeg blev selvfølgelig glad for prisen, men tænkte også, at det da var virkelig sødt af kollegerne at indstille mig, for jeg havde jo egentlig bare gået og passet mit arbejde.
Kender I den, der skal have Transportens Lærlingepris i år? Læs mere her.
Stadig glad for branchen
I løbet af dagen har vi været nødt til at afbryde samtalen flere gange, men her ud på eftermiddagen har Mark bedre tid på den håndfri telefonforbindelse. Dagens opgaver på raffinaderiet i Kalundborg er overstået for i dag og i de næste halvanden times tid står den på at komme sikkert retur til basen hos BMS i Hvidovre.
I dag virker Mark og transportbranchen som to ting skabt for hinanden, selvom arbejdet også kræver lange dage, hvor han både ”åbner og lukker byggepladsen”.
Med egne ord elsker han arbejdet og fortæller med stolthed, om da han fik lov til at få og navngive sin egen kran, som han også selv var med til at hente hjem. Det er en mobil tårnkran af mærket Spierings (en Sk 1265-at6 E-lift for at være helt præcis), som Mark traditionen tro valgte at døbe et pigenavn.
Så i dag er Mark og Marcelinas 60-meters rækkevidde et stærkt team, der kører Sjælland tyndt for blandt andet at bistå taglæggere med tagpap og isolering eller byggepladser med stål til stålmontage.
Jeg kan godt lide, at man kommer rundt en masse steder, og kan sige ”jeg hjalp der, da de byggede den der bygning”, siger Mark.
Overkom svær start
Selvom han i dag er på rette hylde, afslører han uden indpakning, at det langtfra forholdt sig sådan i begyndelsen, da han som kun 20-årig startede op hos BMS.
Jeg var jo ret ung da jeg startede og var nok lidt ramt af en slags ungdomsmentalitet, hvor jeg tog lidt for let på det hele. Jeg tænkte nok lidt at, ”jeg har jo min læreplads, så de kan ikke fyre mig,” fortæller Mark, der indrømmer han ikke lagde mange kræfter i arbejdet til at begynde med.
Den tilgang skulle dog snart stå for fald. En dag blev Mark kaldt til kontoret, hvor han fik at vide, at BMS altså også havde nogle forventninger til ham. Og at han måtte i gang med at tage ansvar og vise engagement.
Jeg tog det til mig, og besluttede, at jeg selv ville tage styringen. Det skulle ikke være dem, der traf beslutningen, om jeg skulle være der eller ej. Det skulle kun være mig selv, husker han.
Samtalen blev på mange måder en ny start for Mark, der dog også fik hjælp af den mentorordning, som BMS har til sine lærlinge. Mark blev blandt andet teamet op med Helge, en erfaren chauffør, der tog den unge mand under sine vinger. Ligesom han heller ikke har glemt ”lille” Jan, en anden af de erfarne kræfter, der også blev en vigtig kammerat og støtte gennem uddannelsen.
Jeg havde simpelthen ikke klaret det uden de to, husker Mark Møller Sparre Jensen.
Tilfældigt valg
Historien om Mark og kranbranchen startede lidt tilfældigt. Efter HF-eksamenen vidste han ikke, hvad næste skridt skulle være. De fleste studier og jobs trak ikke, men han havde dog en idé om at søge ind på Søfartsskolen.
Inden det kom så vidt kom Marks far dog hjem en dag og foreslog ham at tage stort kørekort. Det kunne aldrig skade, mente Mark, og tog kontakt til Dekra for at høre om vejgodstransportuddannelsen. Inden skolestart kom faderen dog atter hjem med gode idéer. På sit arbejde var han faldet i snak med en kranfører fra BMS og havde fået nummeret til virksomhedens uddannelsesansvarlige.
Snart kom Mark til samtale og efter en indledende uges praktik, hvor parterne så hinanden an, startede han som elev. Det har han ikke fortrudt i dag.
Selvom den gamle drøm om søfartsvejen til tider melder sig, har han dog også planer om en dag at give noget tilbage til kranbranchen.
Jeg kunne godt se mig selv en dag blive faglærer og censor på kranskolen, så jeg på et tidspunkt kan formidle min erfaring videre til andre.
Hvornår det bliver står fortsat hen i det uvisse. Så indtil videre hedder makkerparret fortsat Mark og Marcelina.
Har jeres virksomhed årets transportlærling gående? Læs mere her