Henrik Tofteng genvalgt som formand for ATL
Bestyrelsen i ATL har peget på Henrik Tofteng fra Henrik Tofteng A/S, der også i det næste års tid kan kalde sig formand, mens Peter B. Jepsen fra Danske Fragtmænd A/S fortsætter på næstformandsposten.
Der skete ingen udskiftninger i ATL’s bestyrelse ved årets generalforsamling, og efter bestyrelsen havde konstitueret sig, stod det klart, at formandskabet også fortsætter som hidtil.
Det betyder, at Henrik Tofteng fortsætter på formandsposten, mens Peter B. Jepsen fortsætter i rollen som næstformand.
Jeg er meget glad for tilliden, som bestyrelsen har vist mig igen, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet, for der er fortsat masser af ting at arbejde for. Det gælder bl.a. opgaven med at tiltrække arbejdskraft og hvordan branchen bliver bedre til at fastholde de unge, der starter i faget, siger Henrik Tofteng.
Også Peter B. Jepsen glæder sig til fortsætte i rollen, som Henrik Toftengs trofaste støtte.
Henrik Tofteng har gjort det forrygende som formand og sammen synes jeg, vi udgør et stærkt team sammen med resten af bestyrelsen. Som han var inde på i sin tale på generalforsamlingen, er der fortsat masser af sager at kæmpe for og masser af vigtige aftryk, vi skal have sat, siger Peter B. Jepsen.
Henrik Tofteng har været medlem af ATL’s bestyrelse siden 2007 og blev formand første gang sidste år. Han er desuden medlem af DI Transports godsudvalg og DI’s hovedbestyrelse. Han er også medlem af DA’s bestyrelse for DI, formand for Københavns Vognmandslaug samt formand for TEC i Hvidovre.
Peter B. Jepsen har tidligere været formand for ATL fra 2013-2022 og har betrådt næstformandsposten siden sidste år.
ATL's bestyrelse efter årets generalforsamling:
Henrik Tofteng, Henrik Tofteng A/S, formand
Peter Bjerregaard Jepsen, Danske Fragtmænd A/S, næstformand
Hanne Bødker-Petersen, SCT Transport A/S, bestyrelsesmedlem
Marc Jeel, Dantra A/S, bestyrelsesmedlem
Flemming Werner Jensen, Sax-Trans A/S, bestyrelsesmedlem
Henrik Meldgaard, Meldgaard Holding A/S, bestyrelsesmedlem
Henrik Ringskær, SPF-Danmark A/S, bestyrelsesmedlem
Poul Henrik Schou, Poul Schou A/S, bestyrelsesmedlem
Lars Sørensen, Johs. Sørensen & Sønner Århus A/S, bestyrelsesmedlem