Webinar: Bliv klar til CO2-rapportering med Klimaklar
Mangler I et stærkt værktøj til at håndtere jeres CO2-data? Så kom til webinar om platformen Klimaklar Produktionsvirksomhed, som virksomheder inden for godstransport også kan bruge til at blive klimaklar.
Som noget nyt kan ATL’s og DI Transports medlemmer bruge værktøjet Klimaklar Produktionsvirksomhed til at få styr på deres CO2-regnskaber.
Derfor afholder ATL og DI transport et fælles webinar den 27. februar, hvor Line Gry Knudsen og Ida Sofie Klit Martinsen fra Klimaklar Produktionsvirksomhed vil fortælle, hvordan man bruger den digitale platform, der er udviklet af DI - Dansk Industri og Industriens Fond.
I forbindelse med webinaret har vi tyvstartet ligesom i et TV-køkken.
Vi har nemlig fået Vendelbo Spedition A/S i Hjørring til at teste platformen af på forhånd, så de på webinaret kan dele ud af deres erfaringer med at bruge platformen som transportvirksomhed.