Foto: Colourbox

14.03.24 ATL Nyheder

Ny meddelelse om ændrede regler for vægtdimensioner og dobbelttrailere

Nye dimensionsregler er trådt i kraft, hvilket har åbnet op for transport af gods med længere og tungere lastbiler og vogntog. Færdselsstyrelsen har netop udsendt en revideret meddelelse om tiltagene.

Den 1. januar 2024 trådte nye regler for forøgede vægte og længder på lastbil og påhængskøretøj samt godkendelse af lastbil med øget vogntogsvægt til brug i dobbelttrailer-vogntog i kraft. Disse nye dimensionsregler og administrationen heraf blev udsendt fra Færdselsstyrelsen i meddelelse nr. 2041.

Færdselsstyrelsen har, på baggrund af spørgsmål til dette, revideret og uddybet emnerne i meddelelse nr. 2042, som træder i kraft den 15. marts 2024 og dermed erstatter meddelelse nr. 2041.

Den opdaterede meddelelse indeholder bl.a. følgende uddybede emner:

  • Oplysning om største, praktiske mulige bogietryk for kærrer (24.000 kg)
  • Oplysning om en mangel i DfK omkring vogntog med læssekran 
  • Generelle ting ved godkendelse af køretøjer med større tilladte vægte
  • Udvidelse omkring lastbiler, der allerede er godkendt med fem eller flere aksler
  • Ændring i reglerne vedrørende kontrol af D-værdi for lastbilens tilkoblingsanordning
  • Mulighed for at overskride det på en godkendelse angivne bogietryk (påhængskøretøjer)
  • Regler om dokumentation vedrørende parkeringsbremse på lastbil
  • Oplysning om, at man skal sørge for at få godkendt den forreste sættevogn i et dobbelttrailer-vogntog til at trække en større vægt end tidligere godkendt

Læs meddelelse nr. 2042 her

Relateret indhold