Foto: Rolf Ejlertsen på talerstolen til ATL årsdag 2023

18.03.24 ATL Nyheder

SÆT KRYDS: Generalforsamling og årsdag den 3. september

ATL's sekretariat er i fuld gang med at stable en  forrygende generalforsamling og årsdag på benene, der i år afholdes   på Hindsgavl Slot på Fyn.

ATL’s sekretariat er i fuld gang med planlægningen af årets generalforsamling og årsdag. Selvom programmet ikke er klart endnu, opfordrer branchedirektør Lars William Wesch alle medlemmer til at sætte kryds i kalenderen tirsdag den 3. september.

- Vi havde en rigtig vellykket og velbesøgt årsdag og generalforsamling sidste år i Industriens Hus, men har i år valgt at flytte arrangementet til Hindsgavl Slot på Fyn, så nogle af de medlemmer, der måske havde svært ved at tage turen til København, måske har lidt lettere ved at være med i år, siger Lars William Wesch, der lover, arrangementet igen bliver en helt særlig dag.

- Vi er ved at planlægge et spændende program, der igen i år vil tage fat i nogle af de udfordringer og dilemmaer, vores branche står i, så jeg håber rigtig mange medlemmer igen vil møde op og gøre dagen til noget særligt.

Relateret indhold