DI og ATL: Tolkeforbud til køreprøver kan øge chaufførmangel
Et kommende forbud imod tolke ved køreprøver skal forebygge snyd, men vil samtidig amputere transportbranchens muligheder for at rekruttere nye chauffører. DI og ATL - Transportens Arbejdsgivere rækker – igen - hånden ud til transportministeren.
Selvom vejgodstransporten aktuelt er præget af en nedgang i aktiviteten, befinder branchen sig fortsat i den perfekte storm med hensyn til rekruttering: Mange nuværende godschauffører nærmer sig pensionsalderen, forude venter små ungdomsårgange og i de senere år er det også blevet sværere at finde arbejdskraft i udlandet.
Derfor vakte det også stor undren på tværs af branchen, da transportminister Thomas Danielsen inden jul indgik en aftale med kørelærerforeningerne om et fremtidigt forbud mod brug af tolke ved køreprøver.
Branchedirektør i ATL – Transportens Arbejdsgivere, Lars William Wesch, mener forslaget, der er tiltænkt at forebygge snyd ved køreprøver, risikerer at afholde mange fremmedsprogede borgere i at søge mod transporterhvervene.
- Transportbranchen er allerede i dag afhængig af også at kunne rekruttere chauffører, der måske ikke er stærke i dansk eller engelsk, men som på alle andre måder har de fornødne evner og viljen til at blive chauffør. Her vil et tolkeforbud ved køreprøven betyde en ekstra, sproglig barriere, som alt andet lige vil kunne afholde mange fremmedsprogede fra at blive chauffører, siger Lars William Wesch.
- Det vil lægge ekstra pres på en i forvejen presset branche og samtidig skade den enkeltes jobmuligheder.
ATL – Transportens Arbejdsgivere, DI Transport, 3F Transport, Dansk Erhverv, DTL og DTL-A sendte i februar et fælles brev, der i klare vendinger opfordrede transportminister Thomas Danielsen til dialog. Ministeren har dog ikke ønsket at mødes.
Branchedirektør i DI Transport, Karsten Lauritzen, forstår ikke, hvorfor ministeren ønsker at øge branchens rekrutteringsudfordringer.
- Det undrer mig, at ministeren ikke er mere imødekommende og inviterer til, at vi i fællesskab finder en løsning, der både kan forebygge de enkeltstående sager om snyd ved køreprøver, der naturligvis er helt uacceptable, uden at vi med den anden hånd skaber endnu større rekrutteringsudfordringer for branchen, siger Karsten Lauritzen.
Regelændringen gælder også køreprøver til almindeligt B-kørekort, der ofte er en stor del af adgangsbilletten til en lang række jobs inden for fx rengøring, vareudbringning og hjemmehjælp m.m. Et tolkeforbud vil derfor potentielt også have store konsekvenser for mange andre brancher.
Derfor bør det også være muligt at finde en mindelig løsning på problemet, siger Karsten Lauritzen:
- Det virker mærkværdigt, hvis vi i 2024 ikke kan finde andre muligheder for at forebygge snyd end ved at indføre et tolkeforbud. Kunne der være teknologiske løsninger, der kunne gøre noget af det samme som en tolk og samtidig sikre integriteten i køreprøverne? Når en samlet branche og fagbevægelsen står sammen om en sag, er det oftest udtryk for, at den valgte politiske løsning ikke vil virke i virkeligheden. Vi håber i DI, at ministeren vil genoverveje sagen.