Stolte chaufførlærlinge
Der er grund til at kippe med flaget i vores branche, når årets SKILLS løber af stablen i Roskilde med officiel åbning i dag. 15 chaufførlærlinge inden for vejgodstransport dyster om at være den bedste i en række discipliner.
Det er faktisk et flot og højt deltagertal vi stiller med i år og det kan både virksomheder og transportskoler glæde sig over. SKILLS er alletiders platform for markedsføring og markering af vores branche overfor de tusindvis af unge, der kommer forbi fyldt med nysgerrighed og interesse for erhvervsuddannelserne. Vi har faktisk haft en flot fremgang på vejgodstransporten i de senere år med næsten 1.000 igangværende uddannelsesaftaler. Men forudsætningen for at få flere er selvfølgelig, at vi både kan vise faget frem og vise unge, der er glade for deres læreplads og uddannelse. Med årets stærke fremmøde til SKILLS er vi godt på vej.
Husk, at virksomheder, der uddanner lærlinge kan hente masser af hjælp og inspiration i DI’s stærke netværk: lærepladsfællesskabet.dk