DI Bilbranchens ESG-kit
Her finder du og din bilvirksomhed viden, værktøjer og inspiration til at komme i gang med og/eller videre med rapporteringen af jeres bæredygtighedsindsatser. DI Bilbranchens ESG-kit hjælper din medlemsvirksomhed uanset om i rammes direkte eller indirekte af CSRD-direktivets krav om ESG-rapportering.
ESG-gavner din forretning og samfundet
Virksomheders bæredygtigindsatser gavner i høj grad miljøet, samfundet - og ikke mindst deres egen forretning. Samtidig sker der en professionalisering af rapportering af bæredygtighedsdata – kaldet ESG data – der i stigende grad efterspørges og anvendes i dialogen mellem parter i værdikæden og eksterne interessenter. Ikke alle brancher påvirkes ens, og ikke alle typer virksomheder i den samme branche påvirkes ens.
Derfor har DI Bilbranchen sat sig for at at hjælpe vores medlemmer med at få sat deres ESG-rapporter- og processer i rette gear. Det har vi gjort ved at analysere bilbranchens væsentlige bæredygtighedsemner og udarbejde guides til vores forskellige typer af medlemmer. Disse guides hjælper vores medlemmer med selv at komme i mål med deres ambitioner på ESG-rapporteringsområdet. For det, at kunne selv, er nøglen til at være konkurrencedygtig i fremtiden.
Med vores ESG-kit forsøger vi at give alle vore medlemmer en stor hjælp til enten at komme godt i gang eller videre med deres arbejde med ESG Thomas Møller Sørensen, Branchedirektør