Bjarke Ingels er keynote til Made in More Sustainable Concrete 2024
Den 28. november 2024 samler Bæredygtig Beton initiativet byggeriets aktører i Industriens Hus og gør status på grøn omstilling i betonbranchen. Vi kan allerede nu afsløre Bjarke Ingels som keynote speaker.
Bjarke Ingels vil bl.a. fortælle om arbejdet med BIG’s nye HQ i København, og du kan tilmelde dig allerede nu. Resten af programmet til Made in More Sustainable Concrete vil blive afsløret i løbet af foråret 2024.
Made in More Sustainable Concrete arrangeres af Dansk Beton i DI Byggeri i samarbejde med Dansk Betonforening, Aalborg Portland samt parterne bag Calliste-projektet. Konferencen afholdes hvert andet år i regi af Bæredygtig Beton initiativet, i 2024 bliver det tredje gang.
Tilmelding
Tilmeld dig konferencen Made in More Sustainable Concrete her
Om Bæredygtig Beton initiativet
Bæredygtig Beton initiativet (BBI) er forankret i Dansk Beton, som er en branchesammenslutning under DI Byggeri. BBis mål er at skabe en fremtid, hvor CO2-aftrykket fra betonbyggeri i 2030 er 70% lavere end i dag uden at gå på kompromis med kvalitet og komfort. Initiativet består af mere end 70 centrale aktører i bygge- og anlægsbranchen, som samarbejder om at reducere CO2-udledningen fra betonbyggeri og -anlæg. BBi blev søsat af Dansk Beton i 2019 med en oprindelig vision om at halvere udledningen i 2023 målt i forhold til 2019. Læs mere her