Antallet af beboere på friplejehjem er fordoblet på fire år

I løbet af de seneste fire år er antallet af indskrevne borgere i friplejeboliger vokset med omtrent 850, hvilket svarer til en fordobling. Fra 2021 til 2022 er er der tale om en stigning på ti pct.

I samme periode er tilslutningen til de kommunale plejeboliger faldet¹. Friplejehjemmenes markedsandel er samlet set vokset fra mindre end en pct. i 2009 til lidt over fire pct. i 2022.

Udviklingen skal ses i lyset af, friplejeboligloven fra 2015 gav leverandørerne mulighed for også at drive plejeboliger i lejede lokaler, hvorimod det før var et krav, at leverandøren selv ejede lokalerne. Fra 2018 bliver disse kontrakter desuden reguleret af erhvervslejeloven frem for lejeloven². Ændringerne har givet mere fleksibilitet og dermed gjort det mere attraktivt at etablere friplejehjem. 

Samlet set findes der private alternativer til de kommunale plejeboliger i 47 ud landets 98 kommuner - i form af enten privatejede friplejehjem, selvejende plejehjem uden driftsoverenskomst og kommunale plejehjem, hvor driften varetages af en privat leverandør³. En gennemgang af de seneste budgetaftaler for 2023 foretaget af DI viser desuden, at 18 kommuner enten overvejer eller allerede har konkrete planer om at etablere nye friplejeboliger inden for kommunegrænsen. 12 af disse kan ikke tilbyde borgerne et privat plejeboligtilbud i dag. Det gælder bl.a. Kerteminde Kommune, Allerød Komune og Syddjurs Kommune.

Samtidig vil udsigterne til opførelsen af friplejeboliger afhænge af udviklingen i det samlede kapacitetsbehov for plejeboliger i den enkelte kommune⁴. I den forbindelse kan kommunerne med fordel afdække muligheden for at konkurrenceudsætte og udlicitere driften af de kommunale plejecentre. På den måde kan borgerne få mulighed for at vælge et alternativ til de kommunale plejecentre, selvom der ikke samlet set er behov for at øge kapaciteten⁵. Denne løsning kan samtidig danne grundlag for nytænkning og erfaringsudveksling, som også kommer de kommunale plejecentre til gavn.

En opgørelse foretaget af DI viser dog, at blot ni kommuner har gjort sig erfaringer med dette i løbet af de seneste ti år⁶.

Læs DI's pressemeddelelse om analysen her. 

Analysen er omtalt i ByensEjendom, DK Indkøb, DK Nyt og Lokalavisen Syddjurs.

Metode

Datagrundlaget for udviklingen i antallet af friplejeboliger kommer fra Danmarks Statistiks tabel RESI01, som angiver antal indskrevne i pleje- og ældreboliger på kommuneniveau, aldersfordelt og efter foranstaltningsart. Antal beboere er afgrænset til ældre over 65 år. De forskellige boligtyper, der indgår i opgørelsen, er defineret i nedenstående tabel. For alle tre tilfælde er det kommunerne, der visiterer borgeren til en plejebolig og tilhørende ydelser i form af bl.a. personlige pleje og praktisk hjælp.

Udvalgte boligtyper på ældreområdet

Kilde: Danmarks Statistik og Ældre Sagen

Datagrundlaget for opgørelsen over udviklingen i antallet af friplejeboliger (modsat indskrevne) kommer fra Danmarks Statistiks tabel RESP01, der angiver antallet af pladser på ældreområdet efter område, foranstaltningsart og pladstype.

DI’s samlede oversigt over kommuner med og uden private plejeboligtilbud er baseret på Danmarks Statistiks tabel RESP01 (jf. ovenstående), Plejehjemsoversigten samt en manuel gennemgang. Her medregnes privatejede friplejehjem, selvejende plejehjem uden driftsoverenskomst⁷ samt kommunale plejehjem, hvor driften er overladt (udliciteret) til en privat leverandør alle som ”private plejeboligtilbud”. Denne bredere tilgang er valgt med henblik på at korrigere for fejl i opgørelsen fra Danmarks Statistik, som er behæftet med udsving og usikkerhed på kommuneniveau, og for at indfange kommuner, der har tilvejebragt mere valgfrihed for borgerne ved at konkurrenceudsætte driften af kommunale plejehjem. 

Opgørelsen over antallet af kommuner, der har erfaringer med konkurrenceudsættelse af driften af egne plejecentre, er baseret på en søgning i EU’s udbudsdatabase (TED). Her er anvendt CPV-koden 8531100 (Welfare services for the elderly).

Noter

1. Fra 39.090 i 2018 til 38.037 i 2022 (samlet antal ”plejehjem” og ”plejeboliger fortrinsvist til ældre”).
2. Horten (2018). Friplejeboliger - et privat alternativ til kommunale plejeboliger
3. Baggrunden for denne opgørelse er yderligere beskrevet i metodeafsnittet.
4. DI Analyse (2022) - Behov for flere plejeboliger frem mod 2030 – Friplejehjem er en del af løsningen.
5. Virksomheden Forenede Care står eksempelvis for driften af det kommunale plejecenter Langagergård i Greve Kommune. Læs om samarbejdet her.
6. Haderslev, Holbæk, Frederiksberg, Jammerbugt, Greve, Aarhus, Solrød, Gribskov, Hørsholm
7. Selvejende plejehjem på driftsoverenskomst er ikke defineret som et privat plejeboligtilbud, da de er underlagt en kontrol, der svarer til kommunens kontrol med egne plejeboliger, og dermed har begrænsede muligheder for at adskille sig.