Kommunerne kan høste betydelige gevinster ved at lade virksomheder stå for vej og park

De seneste år har kommunerne gradvist hjemtaget en større del af opgaverne på vej- og park-området, som bl.a. består af vejarbejde og vedligehold af grønne arealer. I 2022 anvendte kommunerne 11,4 mia. kr. på vej og park, hvoraf 43 pct. af opgaverne blev udført af private virksomheder. Det er det laveste niveau i seks år. 

Faldet på 1,8 procentpoint fra 2021 til 2022 svarer til, at opgaver for 202,5 mio. kr. ikke længere blev udført af private virksomheder.

Det samlede gennemsnit dækker dog over markante forskelle kommunerne imellem. Fx har Holstebro kommune i langt overvejende grad overladt opgaverne til private aktører, som i 2022 løste 86 pct. af alle vej- og park-opgaver i kommunen. Mens andre kommuner primært har valgt in house-løsninger, hvor mindre end 20 pct. af opgaverne løses via et samarbejde med private aktører. Mange kommuner ligger derfor langt fra best practice på området, som DI har fastsat til 74,1 pct. i 2022.¹

Hvis alle kommuner løftede andelen af vej- og parkopgaver, som blev løst i samarbejde med private leverandører, til best practice (74,1 pct.), ville opgaver for yderligere 3,5 mia. kr. blive konkurrenceudsat.

På baggrund af en række studier, rapporter og konkrete eksempler^{2 3}  vurderer DI, at et øget samarbejde mellem kommunerne og de private virksomheder på vej- og parkområdet rummer potentiale for kvalitative og økonomiske gevinster svarende til 10-15 pct. af driftsudgifterne, bl.a. som følge af konkurrence, ny teknologi, stordriftsfordele mv. Lægger man en forventet økonomisk gevinst på 10-15 pct. til grund, kan et løft til best practice således frigive i størrelsesordenen 350-530 mio. kr. i de kommunale budgetter.

De midt- og vestjyske kommuner formår i gennemsnit at konkurrenceudsætte mere end 53 pct. af vej- og parkområdet og er dermed den landsdel, hvor omfanget af offentlig-privat samarbejde er størst. Omvendt løses blot en tredjedel af vej- og park-opgaverne i samspil med private virksomheder blandt kommunerne i hovedstadsområdet.

En ny rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser desuden, at den endelige pris reduceres som en konsekvens af antallet af afgivne tilbud i det enkelte udbud.  Gevinsterne for ordregiverne hænger således sammen med konkurrencesituationen på markedet.

Betragter man de seneste års udbud på vej- og parkområdet, tegner sig netop et billede af et velfungerende og konkurrencepræget privat marked, hvor der typisk er minimum to tilbud pr. udbud.

Konkurrencen kan således danne grundlag for lavere omkostninger, højere kvalitet og mere bæredygtige løsninger alt afhængigt af hvilke krav og tildelingskriterier, der anvendes i udbuddene. Dette viser sig også i nyere konkrete eksempler, herunder fra Greve Kommune⁴ og Holstebro Kommune.⁵

Metode

Vej- og parkområdet
Analysen er baseret på DI Byggeris opgørelse af, hvilke driftsopgaver, der hører under vej- og parkområdet. Der er tale om udvalgte funktioner inden for hovedkonto 0 og 2, som omhandler hhv. byudvikling, trafik og infrastruktur. For et indblik i hvilke konti og underkonti, der præcist omfattes af analysen, henvises der til DI Byggeris tekniske notat. 

Best practice for vej- og parkområdet
Dansk Industri definerer generelt Best Practice som gennemsnittet af de 10 kommuner, der inden for hver hovedkonto har den højeste andel af offentlig-privat samarbejde.⁶ Da opgaverne inden for vej- og parkområdet fordeler sig på tværs af hovedkonto 0 og 2, er Best Practice i denne analyse defineret som gennemsnittet af de 10 kommuner, der har den højeste andel af offentlig-privat samarbejde på tværs af de konti, der indgår i ovennævnte definition på vej- og parkområdet.

Privat Leverandør Indikator
Omfanget af kommunernes samarbejde med private virksomheder opgøres i denne analyse ved Privat Leverandør Indikatoren (PLI), som er defineret af Sundheds- og Indenrigsministeriet. Indikatoren beskriver andelen af kommunale opgaver, som løses af private leverandører i forhold til den samlede mængde udbudsegnede opgaver. I den konkrete analyse er Privat Leverandør Indikatoren beregnet med fokus på ovenstående definition af vej- og parkområdet. Det skal bemærkes, at kommunens egne vundne bud ikke indgår i indikatoren, da disse ikke opgøres på funktionsniveau. Ved denne opgørelsesmetode er det derfor ikke muligt at tage højde for, at enkelte kommuner kan have udbudt opgaver på vej- og parkområdet, som de selv har vundet via kontrolbud. I disse tilfælde vil kommunerne have en højere grad af konkurrenceudsættelse på området, end hvad der fremgår af analysen.

Besparelse på 10-15 pct. af driftsudgifterne
DI vurderer på baggrund af flere forskningsartikler og rapporter fra bl.a. Qvartz, EffektDoku og Udbudsportalen, at kommunerne kan opnå en bruttogevinst på 10-15 pct. af udgifterne ved at konkurrenceudsætte driftsopgaver, der ikke tidligere har været konkurrenceudsat.⁷

Gennemgang af specifikke udbud på vej- og parkområdet
Opgørelsen over antallet af tilbud pr. udbud på vej- og parkområdet er baseret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udbudsdatabase, der indeholder kvalitetssikrede oplysninger om alle udbud i Danmark siden 2017. I analysen fokuseres på udvalgte CPV-koder for udbud, der kan henføres til vej- og parkområdet. Disse fremgår af bilag 1.

Analysen er omtalt i Licitationen d. 25. august 2023. Læs artiklen her.

Noter

1. 1. Baseret på det simple gennemsnit af de ti kommuner, der konkurrenceudsætter flest opgaver på området. Læs mere om definitionen på best practice i metodeafsnittet.
2. DI (2021). Dokumentation for potentiale ved konkurrenceudsættelse.
3. Læs mere i metodeafsnittet.
4. Greve Kommune (2023). Greve Kommune sparer CO2 på udearealer.
5. DI (2023). Holstebro Kommune kan snart fejre sølvbryllup med privat virksomhed på vej- og parkområdet.
6. DI (2021). Metode i DI’s potentialeberegninger.
7. DI (2021). Dokumentation for potentiale ved konkurrenceudsættelse.

Bilag 1: CPV-koder på vej- og parkområdet

Bilag 2: Samlet oversigt over kommunernes brug af private leverandører på vej- og parkområdet, opgjort efter landsdele

Anm: Landsdelenes gennemsnit er uvægtet. Den samlede gevinst pr. landsdel er en sum af de enkelte kommuners gevinstpotentiale..
Kilde: Sundheds- og Indenrigsministeriet, Danmarks Statistik og DI-beregninger