26.11.20 OPS Nyheder

Debatindlæg: Astrid Krags angreb på private tilbud virker grundlæggende ugennemtænkt

Regeringen vil omdanne private tilbud på socialområdet til selvejende institutioner. Men regeringens forslag svarer ikke på centrale spørgsmål og virker ugennemtænkt, skriver Jakob Scharff.

Regeringen har med social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i spidsen foreslået, at private tilbud på det specialiserede socialområde skal omdannes til selvejende institutioner, hvis de vil fortsætte. Det er ikke et tilbud eller mulighed, men ganske enkelt et krav.

Selvom det nu er godt halvanden måned siden, at Astrid Krag præsenterede forslaget om forbud mod private tilbud, er der stadig ikke svar på en række helt konkrete og meget grundlæggende spørgsmål.

Det har skabt massiv usikkerhed og utryghed – ikke kun for ejerne af de private tilbud, der i dag tæller hvert tiende botilbud, hvert femte anbringelsessted og hvert tiende misbrugsbehandlingstilbud. Det har også skabt bekymring hos de udsatte borgere, deres pårørende samt de anbringende kommuner.

Det handler om små beløb

Dansk Industri har bidraget til at finde svar på en del af de ubesvarede spørgsmål:

Omkring otte ud af ti private sociale tilbud havde en overskudsgrad på maksimalt fem procent i seneste regnskabsår. Over halvdelen (55 procent) havde en overskudgrad på mellem nul procent og 2,5 procent i seneste regnskabsår. Til sammenligning var det kun cirka tre procent, der havde en overskudsgrad på over ti procent i seneste regnskabsår.

Udbytte fra private udgjorde i 2018 og 2019 samlet 0,03 procent af et samlet budget på det specialiserede socialområde, så samlet set er det meget små beløb, der bliver trukket ud som overskud til ejerne.

Til gengæld, hvis forslaget om forbud mod private gennemføres, er det knap tre ud af fire private tilbud, der ifølge Dansk Industris rundspørge ikke vil blive omdannet til selvejende institutioner. Og mere end 2.500 udsatte børn, unge og voksne, der risikerer ikke at kunne få et passende tilbud.

Mange ubesvarede spørgsmål

En række spørgsmål kan Dansk Industri dog ikke svare på, da de knytter sig direkte til ministerens forslag. De er stadig ubesvarede.

Astrid Krag foreslår, at private tilbud skal omdannes til selvejende institutioner for at fortsætte. Det er imidlertid ikke ukompliceret og uden omkostninger, så hvordan skal private virksomheder konkret omdannes til selvejende institutioner?

Hvis socialpædagoger og øvrige ejere skal omdanne deres tilbud til en selvejende institution, skal de give afkald på de penge (heriblandt pensionsopsparing og friværdi), som de har investeret i udviklingen af tilbuddet. Får ejerne af virksomhederne erstatning fra staten for at overdrage deres investerede midler til fonde?

En rundspørge fra Dansk Industri har vist, at omkring tre ud af fire private tilbud vil lukke, hvis ministeren får flertal for sit forslag. Hvad der skal ske med de mere end 2.500 udsatte borgere, hvis de private tilbud lukker?

Det er antydet, at kommuner skal opkøbe de private tilbud, som ikke fortsætter. Får kommunerne penge til at opkøbe private tilbud, eller skal de prioritere midlerne inden for de eksisterende budgetter?

Private bidrager til kapacitet og specialisering

Man må forstå på ministeren, at ingen må tjene penge på at investere i udviklingen af tilbuddene på socialområdet.

Men betyder det så også, at selvejende institutioner ikke må betale renter for at låne penge i eksempelvis fonde, banker og pensionskasser?

Når private afskæres fra at investere i socialområdet, kan pengene til investering i nye tilbud kun komme fra det offentlige. Men hvordan skal en socialpædagog, der fremover ønsker at etablere et specialiseret selvejende tilbud få de nødvendige ressourcer til opstart og etablering? Og hvem skal stille økonomisk sikkerhed over for bankerne, hvis en nyetableret fond skal købe bygninger?

De private tilbud bidrager til at sikre både den nødvendige kapacitet og den nødvendige specialisering. Mange kommuner ønsker ikke selv at oprette specialiserede tilbud, fordi de selv kun har behov for et mindre antal pladser. Hvad vil konsekvensen for specialiseringen på området være, hvis de private tilbud lukker?

Alle spørgsmål er stadig ubesvarede.

Se bort fra fikse og hurtige idéer

Ministerens forslag virker grundlæggende ugennemtænkt, når sådanne fundamentale spørgsmål ikke kan besvares.

Gennemføres forslaget uden et overblik over konsekvenserne, risikerer vi at stå med tusindvis af vores samfunds mest udsatte børn, unge og voksne, der ikke kan få den nødvendige hjælp.

Ministeren nævner gang på gang en overgangsperiode, som man må forstå løser ovenstående udfordringer. Men hvad ligger der konkret i det?

Hvilke tilbud skal sagsbehandlerne i kommunerne vælge – private tilbud, der snart forbydes, eller kommunale tilbud, der endnu ikke findes?

Det virker til, at ministeren sammen med FOA og Socialpædagogerne har stirret sig blind på et ideologisk forslag, der vil skabe flere problemer, end det løser – særligt for vores samfunds mest sårbare og udsatte.

I Dansk Industri opfordrer vi Folketingets partier til at se bort fra fikse og hurtige idéer og i stedet gå efter løsninger, hvor et miks af offentlige, selvejende og private tilbud skaber tryghed og bedre velfærd for borgerne.

Kommunerne har i dag mulighed for at benytte de tilbud, som giver fagligt og økonomisk mening. Kommunerne har indrettet sig opportunt med en mosaik af offentlige, selvejende og private tilbud for at imødekomme de konkrete udfordringer for hver enkelt borger.

Hvad er det, som ministeren mener, at kommunerne ikke har forstået?

Indlægget er bragt i Altinget d. 23. november 2020. Læs det her.

Relateret