Webinar

Boost din fødevare-startup med crowdfunding

Se eller gense webinaret fra 7. februar 2024 i nedenstående.

Webinar - Boost din fødevare-startup med crowdfunding.png

Webinaret introducerer dig til mulighederne for at planlægge, lancere og gennemføre en succesfuld crowdfunding-kampagne. Her møder du eksperter fra DI og Coop Crowdfunding, der deler din vision om en bedre fremtid for fødevarebranchen.

Crowdfunding er en alternativ måde at finansiere et projekt eller en startup ved at indsamle penge fra et stort antal mennesker. Det kan specielt være en god mulighed for iværksættere, der har en innovativ idé, men mangler kapital til at realisere den.

Ved at bruge crowdfunding kan man:

  • Præsentere sit projekt for et stort publikum
  • Få feedback og støtte fra potentielle kunder og investorer
  • Skabe opmærksomhed og markedsføring omkring sit produkt eller service
  • Validere sin forretningsmodel og teste efterspørgslen
  • Undgå at skulle give afkald på ejerandel eller kontrol over sin virksomhed.

Derfor udbyder DI og Coop Crowdfunding et forløb for fødevareiværksættere, hvor du lærer, hvordan du kan bruge crowdfunding som en måde at finansiere og teste din forretningsidé, samtidig med at du skaber en loyal kundebase og bidrager til en mere bæredygtig fødevareproduktion.

På webinaret kan du høre mere om, hvad crowdfunding er, og hvordan du kommer med i forløbet.

Læs mere om crowdfunding-forløbet og ansøg om at deltage i det HER.

 

Program

Kl. 13.00

Velkomst og intro til DI Startup og DI Fødevarer
Katrine Riisberg, DI Startup og Frederikke Thye Fester, DI Fødevarer

Kl. 13.10

Hvad er crowdfunding, og hvordan kan det booste din startup?
Josefina Estrada & Nicolai Jäpelt, Coop Crowdfunding

Kl. 13.30

Erfaringer fra en startup

Kl. 13.45

DI x Coop Crowdfunding-forløb
Josefina Estrada & Nicolai Jäpelt, Coop Crowdfunding

Kl. 14.00

Tak for i dag