Arrangement

Brainy Breakfast: Migræne – samfundets store hovedpine

Hvert år får omkring 15 % af befolkningen ét eller flere migræneanfald. Hos op mod 3 % af patienterne udvikler sygdommen sig til kronisk migræne med hyppige anfald. Konsekvenserne er store for den enkelte med stærke smerter, forringet livskvalitet og udfordringer med at passe arbejde og studier og leve et aktivt liv. For samfundet betyder det mangel på arbejdskraft. Og i en tid, hvor arbejdskraft er den nye valuta, er det på tide at stille spot på samfundets store hovedpine.

Migræne og Hovedpineforeningen, Migræne Danmark, Danmarks Patientforening for Hovedpineramte og DI stiller skarpt på den store udfordring, og hvordan vi løfter forebyggelsen og behandlingen på morgenmødet d. 16. januar kl. 9.30-11.

Program

    • 9.30 Velkomst

      v. Peder Søgaard-Pedersen, underdirektør i DI og chef for DI Life Science

    • 9.35 Hvor stor er hovedpinen?

      v. Faisal Mohammad Amin, Formand for Dansk Hovedpineselskab

    • 9.45 Samfundsøkonomiske effekter ved forebyggelse og behandling

      v. Thomas Folkmann Hansen, Forskningsleder, lektor, ph.d. hos Nationalt Videnscenter for Hovedpine

    • 10.05 Debat om aktivt arbejdsliv for migræneramte

      v. Karin Friis Bach (RV), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg samt regionsrådsmedlem Region H, Christoffer Melson (V), sundhedsordfører, Stephen Wørlich Pedersen, formand for Danske Nervelægers Organisation og praktiserende neurolog, Mireille Lacroix, næstformand i PLO og Maren Eriksen, næstformand for Migræne og Hovedpineforeningen.

    • 10.50 Opsamling og tak for i dag