Online webinar

Grønne offentlige indkøb som en del af den grønne omstilling

Kom med til webinar onsdag den 20. marts kl. 13.00-14.30, hvor vi sætter fokus på grønne offentlige indkøb som en del af den grønne omstilling i et Life science perspektiv.

På webinaret vil vi kort præsentere elementer af DI’s udspil “Offentlige indkøbsmilliarder skal bruges grønt”, hvorefter Danske Regioner vil præsentere deres nye udspil – ”En fællesregional strategi for Grønne Hospitaler”.

Vi har afsat god tid til spørgsmål, input og drøftelse af de to udspil.

Målgruppen for webinaret er ansvarlige for bæredygtighed, ansvarlige for tilbudsafgivelse samt medarbejdere i Life science branchen, der har en mere generel interesse i grønne offentlige indkøb som motor for den grønne omstilling.

Du er også velkommen til at videreformidle invitationen til andre kolleger.