Textilia smed berøringsangsten og fik nyt talent fra uventet kant

Når talen falder på Textilia – tænker de fleste naturligt nok på vaskeri og tekstilservice, der da også er virksomhedens kerneforretning. Men Textilia er i høj grad også et IT-selskab med en velvoksen afdeling af eksperter, der håndterer og ikke mindst udvikler den megen digitale logistik, der følger med, når man håndterer hundredtusindvis af tekstiler dagligt.

En af de ansatte i Textilias IT-afdeling i Smørum er 25-årige Magnus Berger. Siden han startede tilbage i marts, har han som udvikler arbejdet med blandt andet sikkerheden omkring de enorme mængder data, Textilia får ind via de chips, der er syet ind i det tøj, selskabet sender frem og tilbage mellem hospitaler, restauranter, caféer og lignende, og sine vaskerier.

Som forløber for sin ansættelse var Magnus i 10 ugers praktik hos netop Textilia som en del af sin uddannelse til datamatiker på Zealand i Roskilde. Her gik han på stedets dedikerede linje for autister, kaldet A-holdet, som er den diagnose, han selv fik stillet ikke længe inden starten.

»Det hele er jo egentlig gået meget smooth, både med praktikken og med jobbet. De ville gerne ansætte mig, og jeg ville gerne arbejde her, og så fik jeg jobbet. Og jeg er blevet taget rigtig godt imod,« forklarer han.

For Textilia’s vedkommende var det ikke nogen svær beslutning at ansætte Magnus Berger, efter han fik afleveret sin hovedopgave. Begge parter fik lært hinanden at kende under praktikforløbet, og for IT Administrator Jesper Egholm Nielsen var der ingen tvivl om Magnus’ faglige kvaliteter.

»Der sidder et godt hoved på den dreng, så det var også en win for os, at han gerne ville arbejde her,« siger han.

Overhovedet ikke noget problem at tage hensyn
Magnus Berger er ansat på fuld tid og samme vilkår som de øvrige godt 70 ansatte hos Textilia på Kongebakken, men på grund af hans diagnose var hans vej ind i virksomheden lidt anderledes end hans kollegers, ligesom han kom med nogle lidt andre behov.

»Jeg har snakket med dem om, at jeg for eksempel gerne vil have et bord ved vinduet og helst sidde et sted, hvor der ikke er for mange mennesker, og jeg har fået et par lydisolerende hovedtelefoner,« fortæller han.

»Det har overhovedet ikke været noget problem for os at tage hensyn til de her små ting. Vi kommer jo alle sammen med nogle krav til vores arbejdsplads, og vi synes selv, at vi er ret fleksible, så vi kunne sagtens imødekomme de i øvrigt ganske få krav, Magnus kom med,« supplerer Jesper Egholm Nielsen.

For Magnus handler det om, at han kan tage tingene i sit eget tempo, og have noget ro og struktur omkring sig. For nye Textilia-medarbejdere er det eksempelvis en del af onboardingen, at man kommer med ud på et vaskeri en uge eller to og er med til at folde vasketøj for at lære kerneforretningen at kende, inden man starter for alvor – i Magnus’ tilfælde tog man den tur efter nogle måneder i stedet.

»Ellers ville det have været for overvældende. I stedet har vi lagt nogle faste rammer ind for dem, der har brug for det, og det fungerer fint. Folk kender til Magnus’ diagnose, men det er slet ikke noget, der fylder i dagligdagen. Det er heller ikke noget tabu for nogen at tale om. Magnus er ansat på sine kvalifikationer fra uddannelsen, det andet er en biting,« siger Jesper Egholm Nielsen.

Starten er vigtig
På baggrund af praktikforløbet og den efterfølgende ansættelse af Magnus Berger, tøver Jesper Egholm Nielsen på Textilias vegne ikke med at anbefale andre virksomheder at se i alternative retninger, når de skal finde nye medarbejdere, ikke mindst til positioner inden for IT.

»Det er bare at smide berøringsangsten over bord og kaste sig ud i det, vi har i hvert fald ikke fortrudt det,« siger han.

»Starten er nok det allervigtigste. På A-holdet er de to første semestre skruet specielt sammen, så de passer til folk med diagnosen, og man lærer, hvad det vil sige at tage en uddannelse, og har det her støttenetværk,« fortæller Magnus Berger.

Den tilgang har Textilia ladet sig inspirere af, så både Magnus og hans forgænger, der var virksomhedens første praktikant fra Zealand, blev sluset blødt ind i deres opgaver og ikke mindst de sociale relationer på kontoret. På den måde bliver de udfordringer, der er forbundet med at starte på et nyt arbejde som autist, spredt ud over et lidt længere tidsrum, så de ikke bliver for overvældende.

Gennem hele opstarten var Jesper Egholm Nielsen den eneste kontaktperson, Magnus skulle forholde sig til, udover en faglig sparringspartner, og de forskellige opstartsaktiviteter blev skubbet til tidspunkter, hvor han var faldet på plads i sin rolle og havde noget stabilitet.

»Den der indkøring, hvor man kommer meget ud og møder en masse mennesker lige fra start af, den ville aldrig fungere for en med min diagnose. Så man skal ligesom vende det hele om, så det hele bliver så almindeligt og struktureret som muligt i starten. Det er meget nødvendigt, men det var Textilia også rigtig gode til,« slutter Magnus Berger.