30.06.22 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Ny planlov giver muligheder for turismen

Turisme- og oplevelseserhvervet vil i fremtiden få en række nye muligheder i planloven.

Efter længere tids forhandlinger er det lykkedes for regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti at indgå en politisk aftale om ændringer af planloven. Den nye aftale er baseret på en evaluering af bl.a. forsøgsordningen for kyst- og naturturisme.

Nye udviklingsmuligheder ved kysterne og for turisme

Den politiske aftale indeholder et særskilt turismespor med disse elementer:

  • Ny ansøgningsrunde om udlæg af sommerhusområder
  • Bedre mulighed for glamping i landzoner i tilknytning til veletablerede, større virksomheder med væsentlige besøgsaktiviteter eller veletablerede, større turistattraktioner
  • Udbud af 3-7 nye forsøgsprojekter
  • Målrettet model for at omdanne eksisterende overflødiggjorte bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen til turismeformål
  • Mulighed for sammenhængende planlægning for land- og vandarealer ved havne
  • Den ansvarlige kommune kan udarbejde en samlet udviklingsplan for de små øer, der efter statslig godkendelse kan give udvidet dispensation til at placere faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg eller bebyggelse.
  • Opdatering af vejledning om udviklingsområder i kystnærhedszonen
Øvrige relevante elementer

Aftalen indeholder en lang række andre elementer, herunder bedre mulighed for mobildækning i yderområder, tiltag til hurtigere og mere smidige behandling af klageprocesser, udpegning og sikring af kulturmiljøer samt hurtigere afklaring af dispensationer for bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven, som blandt andet sikrer områder ved fortidsminder.

Læs hele aftalen her

Download
Næste skridt

Aftalen indeholder flere positive tiltag for turismeerhvervet, men DI vil fortsat følge op på behovet for yderligere tilpasninger af planloven og den administrative sagsbehandling, der understøtter udvikling hos erhvervet med respekt for både naturen og det omkringliggende samfund.

DI vil i den kommende tid følge den lovgivningsmæssige og administrative udmøntning af den politiske aftale tæt. Den forventes tidligst gennemført efter sommerferien. Vi hører i den forbindelse gerne fra jer, hvis der er noget særligt i aftalens elementer, I mener vi bør være opmærksomme på.

Henrik Langgaard Lystbæk

Henrik Langgaard Lystbæk

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3957
  • Mobil +45 2284 6867
  • E-mail hely@di.dk

Relateret indhold