Princip 16

VI NEDBRYDER MISFORSTÅEDE OPFATTELSER AF DET OFFENTLIGE OG PRIVATE ARBEJDSMARKED

Vi vil medvirke til at brande det private arbejdsmarked på nye måder. Vi skal blive bedre til at fremhæve de forskellige måder, hvor vi som privat virksomhed kan gøre en forskel for de større samfundsmæssige udviklinger – f.eks. klimaforandringer og bæredygtighed.

For mange virksomheder vil en helhedstænkning med bl.a. fokus på bæredygtighed – herunder FN’s verdensmål – være en driver for diversitet & inklusion og omvendt. Undersøgelser viser, at virksomheders erfaring med at arbejde med et verdensmål ofte opbygger åbenhed og kompetence til at give sig i kast med flere. Det kan være centralt ift. at styrke kønsbalancen i virksomheder, da undersøgelser viser, at kvinder ofte er meget formålsdrevne og derfor vil være mere tiltrukket af, hvilket formål eller udfordring en virksomheds produkt eller service adresserer end selve teknikken bag produktet.

HVAD KAN I SOM VIRKSOMHED GØRE:

  • Medvirke til at brande det private arbejdsmarked på nye måder, f.eks. ved at fremhæve de forskellige måder at gøre en forskel på for samfundet – f.eks. i relation til klimaforandringer

  • Deltage på uddannelses- og jobmesser, hvor det er muligt at fortælle studerende, hvad de kan arbejde med i private virksomheder frem for i den offentlige sektor

  • Styrke employer branding og rekrutteringsstrategier

  • Tilbyde praktikforløb for skoleelever og studerende, så de kan få ’syn for sagen’.

HVAD HAR ANDRE VIRKSOMHEDER GJORT? CIRCULAR FOOD TECHNOLOGY FORKLARER:

I Circular Food Technology arbejder vi med upcycling – opkvalificerende genbrug. Biprodukter, som ellers ville blive kasseret som affald, får ny værdi ved enten at blive genopfundet som et nyt produkt eller som en del af et nyt produkt. På den måde er vi som privat virksomhed med til at styrke den bæredygtige udvikling i samfundet.  

Relateret indhold