Rollemodeller skaber fremtidens diversitet
Debat, oplæg og kickoff af Danmarks største rollemodelsportal
Vær med, når Dansk Industri og DiverseEksperter.dk samler en række toneangivende aktører og inspirerende rollemodeller til et storstilet event om diversitet.
Synlige rollemodeller er en af nøglerne til et mangfoldigt Danmark. Det er baggrunden for Danmarks største rollemodelsportal, og du inviteres hermed til erhvervs-kickoff af DiverseEksperter.dk i Industriens Hus 3. maj 2024.
Blandt talerne er beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, og fra scenen vil debatter og oplæg sætte fokus på vejen mod mere diversitet og vækst i fremtiden.
Engagement fra alle dele af erhvervslivet er afgørende for et kønsbalanceret samfund, og eventet giver inspiration til, hvordan virksomheder kan gøre en positiv forskel for udviklingen.
DiverseEksperter.dk, der er blevet til i et tæt samarbejde med mediehuse, virksomheder og organisationer, indeholder allerede mere end 2.000 kvindelige og non-binære eksperter til brug for medierne. I forbindelse med dette kickoff udvides portalen, så også erhvervslivet får adgang til de mange rollemodeller. Via DiverseEksperter.dk kan virksomheder profilere egne talenter og synliggøre eksperter, ligesom de selv kan finde nye samarbejdspartnere og keynote speakers.