Fotokredit: Jan Rasmussen

18.12.23 DI Bilbranchen Nyheder

Dobbelttrailer-vogntog kommer snart ud på vejene

Fra 1. januar 2024 bliver det muligt at køre med dobbelttrailer-vogntog i en forsøgsordning på udvalgte vejstrækninger.

Et dobbelttrailer-vogntog, såkaldte, EMS2-vogntog består af en lastbil med to sættevogne, hvor den bagerste sættevogn er forbundet til den forreste sættevogn via en dolly.

Den nye bekendtgørelse har været afhængig af tilpasningen af færdselslovens §70a, som indtil nu, kun har tilladt sammenkobling af op til to påhængskøretøjer. Med ændringen af §70a er det nu tilladt at sammenkoble flere påhængskøretøjer i et dobbelttrailer-vogntog.

Hensigten med den nye bekendtgørelse er, at virksomhederne kan bruge meget af deres eksisterende materiel, så en virksomhed, der ønsker at være en del af forsøgsordningen, ikke skal foretage større investeringer. Der vil være tekniske justeringer på noget af det eksisterende materie i et mindre omfang.

Dobbelttrailer-vogntogene kan have en længde på op til 34,00 m. og kan veje op til 72 ton. Med den sammensætning af køretøjer kan virksomheder nu spare en hel lastbil ved at befordre to sættevogne med kun én lastbil.

Tekniske krav til køretøjer i forsøgsordningen
Bekendtgørelsen fastsætter en række tekniske krav for de køretøjer, der kan indgå i forsøgsordningen med dobbelttrailer-vogntog (EMS2), bl.a.:

  • køretøjernes indretning og udstyr
  • belæsning
  • vægt
  • dimensioner
  • udsyn.

Reguleringen er helt ny og tager udgangspunkt i lov nr. 1570 af 12. december 2023 om ændring af færdselsloven (forsøg med dobbelttrailer-vogntog).

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2024.

Retsinformation om Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med dobbelttrailer-vogntog

Læs bekendtgørelsen her
Kenneth L. Hjorth-Hansen

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3302
  • Mobil +45 4141 7791
  • E-mail klhh@di.dk

Relateret indhold