Leveringsmetoder

Fabriksbeton leveres til byggepladsen i lukkede roterbiler, der normalt er udstyret med en sliske. Mange biler er desuden udstyret med et transportbånd der gør det muligt at læsse beton af hos kunden i en vandret afstand af 10 – 15 m fra betonbilen.

En del af bilerne med transportbånd er udstyret med fjernbetjening, der gør det nemt for betonchaufføren at manøvrere båndet så tæt på leveringsstedet som muligt til gavn for kundens videre håndtering af betonen.

Hvis betonen skal transporteres længere væk fra bilen eller op i højden, kan dette ske ved hjælp af en betonpumpe, der enten er monteret på bilen eller kommer som en separat pumpebil. Nærmere detaljer om leveringsudstyrets kapacitet samt vejledning i valg af udstyr kan fås ved henvendelse til de enkelte medlemmer af Fabriksbetonforeningen.