Det frie valg af dagtilbud er udfordret i hver fjerde kommune

I 27 ud af landets 98 kommuner findes der maksimalt én privat børnehave eller vuggestue pr. 1.000 børn. Forældrene til ca. 135.000 børn har dermed begrænsede muligheder for at vælge et privat dagtilbud.

I gennemsnitskommunen er der i stedet tale om ca. to private dagtilbud pr. 1.000 børn. Private daginstitutioner er med til at sikre, at forældrene kan finde et alternativ til de kommunale dagtilbud – fx mht. den geografiske placering, den pædagogiske tilgang eller institutionens størrelse. En privat daginstitution har i gennemsnit plads til 42 børn.¹

Kommuner med begrænset adgang til private dagtilbud fordeler sig over det meste af landet, men er særligt koncentreret i hovedstadsområdet og det østjyske. Omvendt har forældrene gode muligheder for at tilvælge en privat daginstitution i flere af de fynske og nordjyske kommuner.

Samtidig står mange kommuner med den udfordring, at de har behov for at udvide kapaciteten i børnehaver og vuggestuer som følge af et stigende børnetal frem mod 2030.. I ca. halvdelen af kommunerne er der tale om en vækst i antallet af 0-5-årige på mere end 10 pct. Disse tal dækker dog over en stor variation, idet en kommune som Silkeborg vil opleve en vækst i børnetallet på knap 30 pct. I alt vil antallet af 0-5-årige stige med mere end 30.000.

Det står samtidig klart, at børnetallet stiger kraftigst i de kommuner, der har færrest private daginstitutioner. I gennemsnit findes der således blot 1,3 private dagtilbud pr. 1.000 børn i de kommuner, hvor antallet af børn stiger med mere end 20 pct. frem mod 2030.

Kommunerne har mulighed for at invitere private aktører til at opføre flere private børnehaver og vuggestuer. På den måde kan de både sikre, at de har tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme det stigende antal børn, men samtidig også tillbyde en større mangfoldighed i de dagtilbud, forældrene kan vælge imellem.

De private børnehaver og vuggestuer står uden for det kommunale system og har friere rammer og bedre muligheder for at tilbyde et differentieret tilbud end de kommunale og selvejende institutioner på driftsoverenskomst. Da disse institutioner ikke er en del af det kommunale system, betyder det også, at kommunerne ikke skal finansiere anlægsudgifterne.

Metode

Befolkningsfremskrivningen er beregnet af Danmarks Statistik i samarbejde med DREAM-gruppen under en række forudsætninger vedrørende det fremtidige forløb af fertilitet, dødelighed og nettoindvandring. I denne analyse benyttes alene fremskrivningen for aldersgruppen 0-5 årige fordelt på kommunerne.

Antallet af private daginstitutioner pr. kommune er beregnet pr. enhedsniveau vha. Danmarks Statistiks tabel, der opgør dagtilbud efter ejerskabsform og pasningstilbud. Dermed medregnes ikke de selvejende institutioner etableret efter dagtilbudslovens §19 stk. 3, hvor det bl.a. er et krav, at der indgås en driftsoverenskomst med kommunen. Det betyder, at de reelt er underlagt den samme styring som de almindelige kommunale daginstitutioner, der indgår i det kommunale system.

Beregningen af antallet af private daginstitutioner pr. 1.000 børn på kommuneniveau er baseret på antallet af 0-5-årige i 2022 fra ovennævnte FRKM122 samt antallet af private daginstitutioner fra ovennævnte BOERN4.

Noter

1. Danmarks Statistik  (PBOERN2, BOERN4, BOERN2) og DI-beregninger