Den 05. november kan du i SMV:Digital søge om et tilskud på 50.000 kr. til privat rådgivning, der kan hjælpe dig med at realisere dine ambitioner om salg via egen webshop eller øvrige digitale platforme til udlandet, hvis du har mellem 2-49 ansatte.

21.09.21 DI Handel Nyheder

Nu kan du få tilskud til e-eksport

Har du ambitioner om at opstarte eller styrke din virksomheds eksport med salg via digitale kanaler til udenlandske virksomheder og forbrugere? I SMV:Digital kan du søge om et tilskud på 50.000 kr.

Den 05. november kan du i SMV:Digital søge om et tilskud på 50.000 kr. til privat rådgivning, der kan hjælpe dig med at realisere dine ambitioner om salg via egen webshop eller øvrige digitale platforme til udlandet, hvis du har mellem 2-49 ansatte.  

I tilknytning til dit rådgivningstilskud kan du deltage på en workshop, der skal inspirere og hjælpe dig til at blive helt skarp på, hvor din virksomhed har brug for rådgivning, og hvem der er den rette rådgiver.

Hvilke virksomheder bør søge?

Tilskuddet på 50.000 kr. er for dig, der har en ambition om at opstarte eller udvikle din virksomheds eksport gennem anvendelse af ny software eller teknologiske løsninger. Din virksomhed skal have 2-49 ansatte for at kunne søge denne voucher. 

Du forventes ikke at have et færdigt formuleret digitalt projekt, men har måske identificeret et eller flere områder, hvor du har brug for hjælp og ekspertrådgivning til at afdække dine udfordringer, behov og muligheder for at indfri dit eksportpotentiale.

Voucheren kan fx anvendes til potentialeafklaring. Det kan fx være afklaring af hvilken platform, der er relevant for eksport til din pågældende målgruppe, og hvad det indebærer af systemer i virksomheden i forhold til fx ordrestyring, lagerstyring, logistik mv., samt hvad business casen er ved at investere i nye løsninger, der kan understøtte din eksport.

Dit projekt kan også fokusere på implementering, hvor din virksomhed får rådgivning og hjælp til at anvende og udnytte mulighederne i ny teknologi eller software, som du enten har investeret i inden for det seneste år eller indkøber i forbindelse med implementeringsprojektet.     

Hvad kan du søge til?

Formålet med voucheren er at styrke din virksomheds tekniske/digitale kapacitet til at eksportere via salg på digitale kanaler, hvorfor din virksomheds projekt og rådgivningen skal have primært fokus på dette. Som led heri kan der ydes tilskud til rådgivning om eventuelle forretningsmæssige aspekter i tilknytning til dit digitale projekt, fx ifm. udarbejdelse af en business case for investering i teknologi der kan muliggøre eller styrke din virksomheds e-eksport. 

Eksempler på områder inden for eksport, der kan søges rådgivning til:

  • E-handelsplatform, webshop- og systemvalg, betalinger
  • Systemintegration, ERP, PIM, lager og logistik
  • Business Intelligence, øget trafik, konverteringsoptimering
  • Online markedspladser, digitale salgsværktøjer, dropshipping
  • Produktkonfiguration eller anden specialudvikling for e-handel. 

Hvordan søger du?

Ansøgningen er nem og ligetil og foregår via www.smvdigital.dk. Hvis en virksomhed har brug for hjælp til tilrettelæggelse af sit projekt eller til selve ansøgningen, kan virksomheden kontakte sit lokale erhvervshus for vejledning og sparring.

Du kan læse mere lige her: Ansøg om tilskud til privat rådgivning (smvdigital.dk)

Styrk din faglige profil

E-handel, marketing, B2B salg og kundeoplevelser. Få unik viden og erfaringer gennem nyheder, analyser og events fra specialister, ligesindede handelsvirksomheder og DI Handel hver uge.

Ja tak, giv mig unik viden

Katrine Jacobi
Skrevet af:

Katrine Jacobi

Relateret indhold