GettyImages
16.03.22 DI Handel Nyheder

E-eksport øger indtjeningen med op til 171%

Mens danske virksomheder har godt gang i traditionel eksport, ser det anderledes ud for e-eksporten. Det viser tal fra Eurostat.

Ud af alle danske virksomheder med websalg har kun 37% e-eksport til andre EU-lande. Det er en forbedring fra tidligere år, men e-eksporten udgør stadigvæk kun 2% af den samlede omsætning. 

Den gode nyhed er, at det går den rigtige vej, men potentialet er så meget større. Virksomheder med e-eksport har større indtjening end dem uden, og derfor skal flere virksomheder i gang med e-eksport Mie Bilberg, Chefkonsulent

Der er store gevinsterne ved e-eksport. DI’s performanceanalyse viser, at virksomheder med e-handel, eksport og e-eksport har en 171% højere medianindtjening pr. ansat end for en virksomhed uden nogle af delene. 

Egen webshop eller markedsplads? 

I Danmark har vi mere online salg gennem webshops end gennem markedspladser, mens det eksempelvis i Tyskland er stik modsat.  

I mange vigtige eksportlande for Danmark udgør markedspladser en større og større del af omsætningen på nettet, men kun hver 12. danske virksomhed sælger på globale markedspladser. 

Tidligere undersøgelser fra DI viser, at logistik i udlandet er en af de største udfordringer for opstart og drift af e-eksport, og her kan markedspladser være en oplagt mulighed – også for B2B-virksomheder.  

Markedspladser giver virksomheder mulighed for tappe ind i deres eksisterende infrastruktur ift. logistik, betaling, kunder, mv. og gør opstarten og driften af e-eksport nemmere. 

Tyskland, Norge eller Kina? 

Der er dog også lande, hvor det ikke giver mening at fokusere på markedspladser. Mange virksomheder har blikket rettet mod vores nabolande, når de skal i gang med e-eksport. Sverige og Norge ligner det danske marked med webshops. 

Men kaster man blikket mere sydligt og overvejer at starte e-eksport i Tyskland, vil man møde et marked, om er domineret af store markedspladser. 

En anden populær eksportnation er Kina, der har smidt Norge ud af dansk eksports top-5. Ligesom det tyske marked er det kinesiske e-handelsmarked i høj grad fyldt med markedspladser som Tmall, Alibaba og JD.com, som har haft kronede dage under corona og står for langt størstedelen af online salg i landet. 

Udover valg af marked er der en række strategiske overvejelser forbundet med at komme i gang med e-eksport og eksport. Omend din virksomhed skal i gang og ud på et nyt marked, eller om I allerede er etableret og ønsker at styrke jeres tilstedeværelse, kan vi i DI rådgive dig og hjælpe din virksomhed i gang – Få hjælp her: Handel og eksport - DI (danskindustri.dk)   

Få inspiration til e-eksport 

Hvilket land skal du starte med? Hvilke salgskanaler skal du bruge? Og hvilke tilskudsprogrammer kan du søge?  

Sammen med Udenrigsministeriets Trade Council og Erhvervshusene inviterer vi til en række gratis events rundt om i landet og klæder dig på til de næste e-eksporteventyr.  

Tilmeld dig her. 

Mia Laursen
Skrevet af:

Mia Laursen

Relateret indhold