AI i rådgiverbranchen
Orienter dig her på siden, hvor vi har samlet viden, værktøjer og inspiration vedrørende AI i rådgiverbranchen.
Eksempler på brug af AI i virksomheder:
DI Rådgivernes branchemøde 2023: AI
Se eller gense de spændende oplæg fra vores branchemøde om AI i rådgiverbranchen. Lige nu spiser robotterne af rådgivernes rugbrødsarbejde og har appetit på mere. Så hvilke opgaver løser rådgiveren i fremtiden? Hør svarene fra b.la. Thomas Foege fra BCG, Birgitte Kofod fra Carve Consulting og Mikael Munck fra 2021.AI.
Podcast: Rigshospitalet og AI-assistenten
Rådgivervirksomheden 2021.ai og Rigshospitalet har sammen udviklet en AI-assistent, som skal lette livet for patienter, sygeplejersker og læger på afdelingen for Øre-Næse-Halskirugi og Audiologi. AI-assistenten er efter få måneders udvikling i sin afsluttende testfase. Den kan ses som en skabelon for, hvordan AI kan styrke sundhedsvæsenet, fordi skaleringspotentialet er enormt. Lyt til podcasten "Hvem Løser Fremtiden" og få svar på hvordan de gjorde.
Er AI’ens data overhovedet troværdig?
Martin Henriksen arbejder for, at ingeniørvirksomheden Buro Happold får udviklet sin egen copilot. En copilot er en large language model (LLM), ligesom ChatGPT, men som er fodret med Buro Happolds egen data. For du kan ikke altid bare stole på AI'erne – de kan opfinde deres egne referencer. Og det går ikke for ingeniører og bygningerne, de bygger.
Øg effektivitet uden at øge headcount
TimeLogs kundevendte teams brugte ca. halvanden time om dagen på leads og iskold kanvas uden at komme igennem til den potentielle kunde. Derfor fandt Lucaas Olliver Taxgaard og hans team på at bruge deres CRM-system, HubSpot, i samarbejde med AI’en Bing Chat, samt workflow automation platformen MAKE som mørtel mellem Bing og Hubspot.
Drop rugbrødsarbejdet, og fokusér på kvalitetssikring
Hos Patrade, der arbejder med IP (patenter, varemærker, design og ophavsret) plejede jurister at søge manuelt efter krænkelser af kunders IP-rettigheder. Simpelthen ved at læse 500-1000 annoncer om måneden; en langsommelig øvelse, der krævede grundighed og indsigt. Derfor besluttede nogle ildsjæle hos Patrade at bygge en AI, der kan identificere krænkelser af IP-rettigheder for at optimere arbejdsprocessen.
Skræddersy en kunstig intelligens til at skrive tekster, så du får tid til forretningen
No Zebras kunde, webshoppen Pluspige.dk, får mange nye produkter dagligt. Disse produkter skal hver især have produkttekster, opslag til sociale medier, Q&A om specifikationer ved tøjet, mm. produceret og publiceret. Tidligere brugte medarbejdere hos Pluspigen omkring tre timer dagligt på opgaven. Men No Zebra udviklede en AI-løsning, der skriver teksterne for Pluspige.dk og frigør medarbejderne til andre opgaver.