Hvordan undgår man at frygt for greenwashing bliver til greenhushing? Få kommunikations- og marketingsbureaet TMC’s bedste råd her.

TMC
25.07.23 DI Rådgiverne Nyheder

Sådan lykkes du med ESG-markedsføring i 2023

Millennials og Gen Z forbruger anderledes og vægter i stigende grad virksomheder, der er i overensstemmelse med egne sociale og politiske værdier. Presset og efterspørgslen på brands har skiftet karakter. Læs, hvordan du undgår greenwashing og lykkes med ESG-markedsføring i 2023.

Fra greenwashing til greenhushing 
Med et stigende antal overtrædelser af markedsføringsloven, kommende CSRD-regler på EU-niveau, opdaterede krav til ESG-rapportering og forestående CO2-afgifter har frygten for greenwashing (markedsføring af vildledende bæredygtighedsudsagn) ført til tendensen greenhushing (manglende deling af bæredygtighedstiltag drevet af frygt).

Det er en tendens, de tydeligt ser hos kommunikations- og marketingsbureauet TMC Strategic Communications,  som netop har udgivet et White Paper, der understreger vigtigheden af at involvere marketing- og kommunikationsafdelinger mere aktivt i ESG-initiativer, for at opbygge kundetillid, skabe brandværdi og opnå kommercielle fordele. Især de yngre generationer af forbrugere stiller andre krav til bæredygtighed, diversitet og inklusion, som kræver at virksomheder er transparente om deres ESG-indsats.

”Forbrugere ønsker mere meningsfulde relationer. De er mere tilbøjelige til at have tillid til, købe fra og anbefale brands, som har et stærkt formuleret formål. Dette kræver, at virksomheder leder med deres sociale, etiske og miljømæssige værdier og initiativer. Greenwashing er mere skadeligt end at gøre ingenting. Men greenhushing er heller ikke svaret. Ærlighed og transparens er den eneste vej frem,” siger Natascha Kronborg Lauritzen, Senior Marketing & Operations Manager i TMC.

TMC’s vigtigste principper for ESG-markedsføring

  1. Vær transparent: Offentliggør din ESG-rapport og del konkrete oplysninger om dine ESG-mål og fremskridt. Del disse historier på sociale medier og relevante kanaler for at sikre gennemsigtighed og involvere interessenterne.

  2. Positioner initiativerne som en del af en rejse: Anerkend, at din virksomhed ikke er fejlfri. Beskriv, hvordan du aktivt arbejder på at forbedre dine indsatsområder og fastsæt mål for fremtidige fremskridt, for at engagere interessenterne i din udvikling.

  3. Identificer næste skridt for videre udvikling: Del dine erfaringer med andre virksomheder og organisationer for at fremme viden og samarbejde. Investér også i nye initiativer og områder for at vise din dedikation til fremtidig udvikling.

  4. Vær målrettet: Tilpas din kommunikation til forskellige målgrupper, da ikke alle er lige interesseret i de samme ESG-aspekter. Koncentrér dig om at nå ud til de målgrupper, der har størst relevans for din virksomhed.

  5. Vær kreativ: Brug visuelle elementer, videoer og andre engagerende formater for at give liv til din kommunikation. Integrer humor for at gøre din kommunikation mindeværdig og fængende.

  6. Vær autentisk: Del autentiske historier om, hvordan din virksomhed aktivt bidrager til at skabe en positiv indflydelse i verden. Lad dine medarbejdere agere som ambassadører for din ESG-strategi for at øge troværdigheden.

  7. Vær målbar: Evaluer effekten af din ESG-markedsføring. Mål virkningen af din kommunikation på brandbevidsthed, kundeloyalitet og andre vigtige KPI'er. Brug værktøjer til at spore trafik til din ESG-website eller -landingsside. Implementer survyes og andre metoder for at måle brandbevidsthed og kundeloyalitet.

Det gode eksempel

Læs mere her, for at se hvordan TMC hjalp Siemens med at visualisere og kommunikere deres bæredygtighedsarbejde, bl.a. deres mål om at reducere CO2-udledningen med 20% inden 2030. Det endelige visuelle produkt havde til formål at formidle deres aktiviteter internt, for at skabe en dybere forståelse for deres ESG aktiviteters betydning. Samtidig skulle det lette samarbejdet om bæredygtighedsprojekter på tværs af afdelinger og eksternt blive brugt ved konferencer og andre kommunikationsaktiviteter for at vise transparens og opbygge tillid hos interessenter.

”Ved at kommunikere åbent om både fremskridt og udfordringer viser man som virksomhed sit engagement og vilje til at gøre en positiv forskel, hvilket opbygger tillid hos målgrupperne. Den eneste måde at lykkes med bæredygtighedsagendaen er ved at dele viden og erfaringer. Når vi lærer af hinandens succeser og fejl, kan vi i fællesskab arbejde hen imod vores fælles bæredygtighedsmål, ” lyder budskabet fra Natascha Lauritzen.

Tre fordele ved ESG-markedsføring
Aktivering af ESG-initiativer i markedsføringen kan give belønninger på flere niveauer ifølge TMC:

  1. Nye projekter - Indkøbsteams leder efter beviser for, at deres samarbejdspartnere har en positiv indvirkning på samfundet, og sociale værdispørgsmål vægtes i stigende grad ved udbud.

  2. Employer Branding – Engagerede medarbejdere ønsker at arbejde for virksomheder, de kan være stolte af, hvilket letter både tiltrækning og fastholdelse af talent.
    82% af medarbejdere siger at det er vigtigt, at deres virksomhed har et højere formål end at tjene penge, ifølge et studie fra McKinsey Organizational Purpose Study, 2019.

  3. Salg – Kunder lægger mærke til det og søger brands med et stærkt omdømme, der stemmer overens med egne værdier.
    83% af forbrugere ønsker, at virksomheders værdier stemmer overens med deres egne og 62% ville vælge et produkt der fremviser deres politiske og sociale værdier, viser et studie fra 5WPR’s 2020 Consumer Culture Report.

OM TMC

TMC blev etableret i 2006 og leverer strategiske og kreative tjenester til førende globale organisationer inden for sundheds-, teknologi-, energi- og produktionssektorerne.
Med sin ekspertise inden for CSR og Social Impact har TMC udviklet uddannelsesprogrammer og initiativer, der adresserer ligestilling, mangfoldighed og inklusion samt social mobilitet.

I 2023 blev TMC anerkendt med prisen The King's Award for Enterprise i kategorien 'International Trade'. De er det eneste kreative bureau, der modtog denne anerkendelse fra den britiske kongefamilie i år.

Relateret indhold