Vadehavscenteret
11.05.23 Turisme, Kultur & Oplevelser Nyheder

Vadehavscenteret: Porten til UNESCOS Verdensarv

På baggrund af den mangfoldige og urørte natur, er Vadehavet sammen med kun seks andre danske attraktioner på UNESCOS verdensarvsliste.

Fra Varde og hele vejen ned langs den jyske vestkyst ligger noget af Danmarks mest unikke natur, her kan man opleve alt fra trækfugle til sort sol, tidevand og sæler. Placeret lige ved Vadehavet, er Vadehavscenteret Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark.

Tilbage i efteråret, var DI Turisme & Oplevelser forbi, for at høre mere om centerets aktiviteter, samt deres fremtidige muligheder og udfordringer.

Vadehavet blev i 2014 noteret på UNESCOS verdensarvsliste på baggrund af områdets vigtige rolle for en stor del af det danske natur- og dyreliv. Som besøgende hos Vadehavscenteret kommer man dermed helt tæt på naturen uforstyrret af mennesket og lige netop derfor er Vadehavet på Unescos verdensarvsliste.

Besøgscenter for verdensarven

Gennem udstillinger som hylder vadehavets natur, sætter Vadehavscenteret fokus på områdets vigtighed for samtlige dyreracer, som er afhængige af Vadehavets natur for deres overlevelse. Derudover tilbydes der ture ud i Vadehavets natur, hvor man som besøgende får et indblik i en unik og uforstyrret natur, som har fungeret på samme måde i flere hundrede år.

En af vores største muligheder er at være et besøgscenter for verdensarven. For verdensarven tæller på verdensscenen. At formidle verdensarven er derfor et vigtigt fokusområde for os Klaus Melbye, direktør Vadehavscenteret
Astrid Kjelgaard
Skrevet af:

Astrid Kjelgaard

Relateret indhold